Foråret er ikke noget, som kommer natten over. Det er snarere en fornemmelse, der udbygges over de kommende måneder. Så når kalenderen siger "forår" den 1. marts, ja så kan vejret sagtens vægre sig med sne og frost de næste måneder.

I disse dage løber lun luft op over os fra sydvest og fuglene kvidrer hørbart i morgentimerne, men de fleste vil nok mene vi ikke helt er der endnu. Denne lørdag er nemlig også præget af mange skyer og blæst.

Forårsfornemmelser

Den første forårsfornemmelse er subjektiv, men de fleste af os rammes af forårsfølelsen inden for de nærmeste måneder, men hvornår er det egentligt forår? Tilbage i tiden blev "forår-sommer" markeret den 30. april ved Valborg blus. Bønderne troede bl.a. at de marker, som blev oplyst af bålets skær, ville blive givtige og frugtbare. Traditionen forsvandt dog, sandsynligvis pga. kalenderreformen i år 1700.

Her blev den julianske kalender udskiftet med den gregorianske hvilket medførte at Valborg blus skulle futtes af 10 dage tidligere og så blev det måske for koldt til bål og nattefestivitas.

Kalenderforår

Ifølge kalenderen begynder foråret den 1. marts og varer lige ind til sommeren tager over den 1. juni. Men selvom kalenderen siger forår kan der være langt til forårsfornemmelsen. Det er slet ikke ualmindeligt med snetungt vinteragtigt vejr i marts og derfor er definitionen ikke helt i overensstemmelse med de flestes forståelse af forår.

Jævndøgnsforår

En anden måde at definere forårets komme er ved forårsjævndøgn - den dag hvor solen står lige over ækvator. Når vi har jævndøgn er dag og nat lige lange alle steder på kloden.

Så uanset om du er i Bulgarien, Bhutan eller Burkina Faso, så er der 12 lyse timer og 12 mørke timer at gøre godt med, i teorien i hvertfald. I praksis virker atmosfæren nemlig som en linse der afbøjer lyset, når solen står nær horisonten og det giver os faktisk nogle minutters "snydelys" mere her i Danmark.

Vi har jævndøgn to gange om året og her på den nordlige halvkugle er der forårsjævndøgn ca. den 21. marts og efterårsjævndøgn ca. den 23. september. "Ca" fordi et år ikke er heltalligt, men varer ca. 365,25 dage og for at kompensere for dette indskydes en ekstra dag ca. hvert fjerde år. Hvis vi ikke kompenserede på denne måde så ville forårsjævndøgn i øvrigt falde på efterårsjævndøgn efter 700 år - og så er det trods alt lettere at tilføre en skuddag.

Meteorologisk forår

Inden for meteorologiens verden er følgende uofficielle definition foreslået i Danmark. Her handler det om temperatur, altså ikke noget med soltimer, nedbør eller vind - kun temperatur.

Forår er i den periode hvor døgnets minimumstemperaturen ligger mellem 0 og 10 grader og gennemsnitstemperaturen er stigende. Denne periode begynder typisk den 25. marts og lægger sig derfor tæt op af jævndøgnsdefinitionen.

Tommelfingerregel

Man kan også bare rette sig efter denne simple tommelfingerregel. Det er forår, når temperaturen fra formiddag til hen over middagstid følger klokkesættet. Det skal altså være 8 grader kl. 08, 9 grader kl. 09, 12 grader kl. 12 og 14 grader kl. 14.

Så meningerne om vårens komme er mange, men spørgsmålet til os vejrværter det samme "bliver det aldrig forår?" Tja, for nogle er det forår den 1. marts, for andre ved jævndøgn, for andre igen, når vejret er til knickers eller korte kjoler…