Planterne og haven trænger til regn, så hvornår får vi noget regn, spørger haveejerne. Andre bliver trætte af at gå i regnjakker efter bare en eller to dage med regnbyger.
Vi har ikke haft regnvejr siden sidst i maj. Den smule regn, som mandag faldt i Syd- og Sønderjylland, kan knapt nok ses på græsplænerne.
Her faldt der 6,1 millimeter regn i St. Jyndevad mandag eftermiddag, og lidt mindre i Askov, viser tallene fra DMI's målestationer.
Mandag kom der omkring seks millimeter regn i Syd- og Sønderjylland. (Foto: © Arne Prip, brugerbillede)
Den første uge af juni har været endnu mere tør med bare en millimeter på landsplan.
