Luften emmer af sensommervarme, og buske og blomster boltrer sig i augustfugten.
Vejret er allerede før klokken seks i sommersporet, og forude venter en varm sensommerdag. Temperaturerne når i dag op på 20-25 grader. Måske endda op til 28 grader i de sydvestlige egne i landet.
En sommerdag er, når DMI mindst et sted i landet måler 25 grader.
August skifter spor
Alle kan dermed lufte bare ben og arme og slippe for vindjakker. Vinden, der nu blæser op til os fra syd og sydvest, holder sig i baggrunden og vil kun være svag til jævn.
Det bliver ikke sol fra en skyfri himmel, fordi solen får hele onsdagen selskab af skyer. Som dagen skrider frem, skal solen nok få mere lidt mere magt på augusthimlen.
Forklaringen på den stabile varme med over 20 grader er det højtryk, som nu bevæger sig mod nordøst til Baltikum.
Det giver fra i dag varme hos os og også de kommende dage, hvor solen vil skinne, og termometret vil vise omkring 25 grader.
