Det kan være svært at finde det positive ved årets julivejr, hvis du er vild med strålende sol og høje temperaturer.
Men lad os da lige prøve at vende kasketten den rigtige vej alligevel:
I år nåede flødeisen ikke at smelte, før du havde spist den. Det er lige før, at du har kunne købe en vinterjakke på tilbud og tage den i brug samme dag. Du er sluppet for at gå i panik de fleste dage, hvis du havde glemt solcremen. Og sommerferiens regnvejr har givet dig rigtig god tid til at finde gummistøvlerne frem på loftet.
Det har hverken været varmt eller tørt i årets juli måned. Tværtimod. Det har været den koldeste juli i 22 år.
Det fortæller DR's vejrvært Søren Jacobsen.
- Vi havde en juli, der mindede om år 2000. Men vi skal helt tilbage til 1998 for at finde en juli, der var koldere. Det handler om, hvordan høj- og lavtryk arter sig. I år har vi haft det, vi kalder for en vestenvindssommer. Generelt er de kølige, siger han og fortsætter:
- Derfor kommer jeg til at huske juli for køligheden. Det har ikke bare været koldt, det har også været blæsende. De to ting i kombination giver fornemmelsen af en meget kold måned.
Regn, regn, regn
Seernes vejrbilleder afslører også tydeligt, at sommervejret har været en saga blot. Der har været over 20 procent mere nedbør end gennemsnittet for juli måned i perioden mellem 1991 og 2020, mens solskinstimerne omvendt har været 20 procent færre.
Kun to dage har været så varme, at de har fået et stempel som 'sommerdag' i meteorologernes kalender: Dage, hvor der er målt mere end 25 grader et eller flere steder i landet.
Og det er sjældent set, at sommerdagstallet ligger så lavt, siger Søren Jacobsen.
- Det er usædvanligt. Den ene af dagene var temperaturen endda ikke meget over 25 grader. Derfor er der mange steder i landet, der slet ikke har haft en sommerdag i juli.
Samtidig har solen ofte været gemt bag tunge skyer både nat og dag. Så ofte, at det nogle steder til tider har mindet om vinternætter. Tre dage har haft lavere temperatur end fem grader på det tidspunkt, hvor det var koldest.
Med de tal in mente bliver Steen Steensens Blichers bevingede ord fra Trækfuglene nærmest mere aktuelle end nogensinde før – tænk sig, at vi her på en sommerdag næsten 200 år senere kan nikke, når vi hører sætningen: ’inderligt jeg længdes efter vaar,’ som den dygtige digter forfattede.
Ja, for i år kan de fleste af os bruge sommeren på at drømme om forårstemperaturer, når vi sidder i blæst og kulde og skutter os. Det på trods af, at vi for to år siden havde en af de varmeste somre nogensinde.
Det er derfor ikke for meget at konkludere, at der har været store udsving i det danske sommervejr de senere år. Og det bliver sandsynligvis mere naturligt at tegne vilde vejrkort i fremtiden, siger Søren Jacobsen.
- Vi skal til at vænne os til, at vejret slår mere med halen. Sæsonerne og månederne fra år til år svinger rigtig meget. Og det har vi allerede set tendenser til. Klimaforskningen viser også, at der bliver større udsving.
Udsving bliver der dog formentlig ikke mange af, når vi hopper ind i årets sidste sommermåned i morgen - ikke med et hovedspring, nok nærmere med et lille vip op på tæerne i vandkanten.
For det bliver også køligt i august, mener Søren Jacobsen.
- Tager vi de lange briller på, så kommer der ikke til at ske det store. Der er ikke tegn på, at der kommer nogle højtryk, der skulle bringe os flot augustvejr. Det ligner, at vi kommer til at fortsætte i samme spor som juli. Der kommer nogle gode dage de kommende uger, men så kommer der et lavtryk igen. Derfor bliver vejret afvekslende og til den kølige side, slutter han af.