Vi har skrabet is af bilruderne, fejet sne af fortovet, set solen skinne på vintergækker og enkelte blå anemoner og også hængt regnjakken til tørre, fordi vi har fået regn eller slud.
Marts, årets første forårsmåned har - indtil nu – vist sig fra sin grå, våde og ustabile side. Det kan DR Vejret også se på de mange forskellige vejrbilleder, der er kommet i mailboxen.
De tre første dage har haft en gennemsnitstemperatur på 1,6 grader i døgnet. Det er 0,5 grader lavere end gennemsnittet for en normal marts.
Den højeste temperatur har DMI målt til 7,9 grader og den laveste til minus fire grader.
Mange synes nok, at der er kommet en del regn. Indtil nu er det 11 millimeter på landsplan, hvor de ni faldt den 2. marts.
Sådan sender du dine billeder
Vi vil gerne dele dine billeder og video med vejr og vejrfænomener. Du kan sende dem til vejret@dr.dk eller 1212@dr.dk eller del dem på instagram #DRVejret eller på DR Vejr på Facebook.
https://www.facebook.com/DRVejr/posts/1069196013103921:0








