Fredagen bliver mild og blæsende

Den milde luft har fået tag i Danmark, så i haverne ses små spirer fra forårsblomsterne

Mild og blæsende vejrtype med regn, som rammer Vestjylland i eftermiddag (Foto: © DR vejret, DR vejret)

På denne årstid er mild luft som regel ledsaget af diset og tåget vejr. Det er også tilfældet i dag, hvor det tegner til en gråvejrsdag med dis og kun få solstrejf, som nok især kan findes i nord og i øst. Samtidig er det blæsende med en frisk vestenvind. Tågebankerne kan findes i de første formiddagstimer.

Ud på eftermiddagen begynder det at regne i Vestjylland. Regnen passerer landet i nattens løb, og det holder temperaturen oppe på mellem 7 og 10 grader. Det er meget mildt for årstiden. Det forvirrer naturen, så lige nu kan man bl.a. i Sønderjylland finde spirer fra vintergækker i haverne. Det er set før, og blomsterne kan sagtens klare en mulig frostperiode i løbet af vinteren, men det er trods alt ikke helt normalt at se dem allerede nu.

Det milde vejr fortsætter også søndag, men mandagen ser koldere ud med sol og nattefrost til tirsdag.