Pollensæsonen skydes i gang med blæsevejr

Sæsonen for birkepollen skydes i gang med blæst.

(Foto: © Dr, DR)

Pollen i fuld flugt

Tirsdag byder på en klassiker i det danske vejr. Nordvestenvind - blæst og byger.

Det ikke særlig forårsagtige vejr falder sammen med at varslingen for Birkepollen starter i dag, og med blæst og lidt sol ind i mellem så ventes der trods alt et moderat antal birkepollen selv om temperaturen ikke er noget at prale af. I dag op omkring de 10 grader.

Foråret lader vente på sig

Onsdag ligner noget vi kalder forår, med aftagende vind og op til 13 graders varme på østvendte kyster, men vindretningen fra nordvest er ikke den rigtige for lune luftmasser i længden. Vi skal da også se frem mod en weekend hvor især søndagen ser kold ud med byger i morgentimerne der sagtens kan været iført vinterlige klæder.