Selvom mange nok foretrækker at finde shorts, sandaler og t-shirt frem, rimer det blæsende danske sommervejr i disse dage nok nærmere på sweater, lange bukser og måske endda en hue.

Danskernes praktiske hensyn til det danske vejr er dog langt fra noget nyt.

Det vidner egnsdragterne fra blandt andet Fanø om. Fanødragterne, som vi kender dem i dag, er tilbage fra 1800-tallet og er et vidnesbyrd om, hvordan kvindernes tøj på øen blev tilpasset vejret ved Vesterhavet, mens deres mænd var til søs.

Det fortæller Kis Sharasuvana, der selv bor på øen og blandt andet står for at udlåne dragterne til arrangementer og begivenheder.

- I dragtens almindelighed har man et tørklæde på hovedet. Håret bevæger sig ingen steder. Og så kan der være flere lag trøjer og skørter. Og med et klæde om halsen, så er du lukket godt til vejrmæssigt, siger hun.

I denne uge er Vores Vejr på Fanø. Mandag viste og fortalte Kis Sharasuvana om fanødragten og de forskellige varianter heraf. Det kan du se i klippet herunder.

Festdragt, konfirmationsdragt, søndagsdragt, brudedragt, kirkedragt, hel- og halvsorgsdragt og flere forskellige arbejdsdragter. Der er mange forskellige fanødragter at vælge imellem. De varierer i deres udformning alt efter, hvilken anledning de bruges i.

- Hvis du som fanøkone var ude og grave efter orm på stranden til fiskeri eller arbejdede i marken for at høste, så havde du en maske på kaldet en strude. Det er for at dække mod vind og undgå at få sand i hovedet, der jo kan stikke og gøre ondt.

- Og så måtte du helst ikke blive solbrændt, fordi det var pænt at have en hvid hud dengang, siger Kis Sharasuvana.

På trods af de kølige sommertemperaturer og hårde vindstød, der har ramt Danmark de seneste dage, er der derfor ingen ærgerlige miner at få øje på, da Kis Sharasuvanas kigger ud over Vadehavet.

- Det her er rigtig Fanø-vejr. Der kommer sus i skørterne.

'Kvinden var skipper i eget hus'

Egnsdragterne findes kun til kvinder, da det var dem, der var hjemme på øen og tage sig af dagligdagens gøremål. Imens befandt mændene sig i lange perioder til søs, hvor de under fjerne himmelstrøg blandt andet sørgede for at tage stof og tørklæder med hjem til egnsdragterne.

- Kvinderne var skipper i deres eget hus dengang, mens deres mænd var til søs. Kvinderne stod for børnepasning, de skulle måske sørge for at passe på kvæg og jord, og de skulle holde styr på alt i huset. De kunne det hele. De tog måske endda til fastlandet for at sælge anparter i båden, hvis deres mand havde sådan en.

Traditionen holdes i hævd

Selvom dragten ikke bliver brugt til hverdag mere, har Kis Sharasuvana klædeskabet fyldt med dragter og har for kort tid siden haft en på til bryllup på øen.

- De sidste kvinder, der gik i den til hverdag og havde gået i dragten siden de var små, bar den til 1974.

- Der bliver stadig syet dragter herovre. Rigtig mange på øen har en dragt. Den bliver stadig brugt til fester, store fødselsdage, bryllupper og konfirmationer.

Vores Vejr rejser i seks uger rundt i sommerlandet.

I denne uge er vi på Fanø. Tirsdag og onsdag bliver vejrudsigten sendt fra Nordby, mens torsdagens udsigt bliver sendt fra Sønderho.