Plusgrader kan føles som minusgrader i dag

Dagen bliver tør og blæsende, så de få plusgrader vil opleves meget koldere.

Det er koldt og blæsende. Måske får vi et lille solglimt. (Foto: © Sean Bodin, Arkivfoto Brugerbillede)

Kulden bider fra sig denne tirsdag. Nogle oplever morgenen så bidende kold, at de taler om minusgrader.

Men temperaturen ligger mange steder på lige under fire grader, og den når højst op på 4-5 grader i dag

Når mange oplever kulden som minusgrader, så er det vinden, der er forklaringen,

Vinden vil være jævn til hård fra sydøst, og det vil give den såkaldte chillfaktor på mellem minus 5 og minus 10 grader, selv om vi har mellem nul og fem grader.

Både i dag og i morgen vil temperaturen holde sig lige over frysepunktet, men nattefrosten vil begynde at melde sig.

Frem mod nytår vil vi få temperaturer lige omkring frysepunktet også i dagtimerne og en frisk vindstyrke, der vil opleves en del koldere mod huden.