Regner det mere, end vi måler? Forskere er uenige med DMI

Der kan være fejl i de tal for nedbør, vi i årevis har indsamlet. Det skal rettes, siger minister.

Der ligger meget præcise målinger bag, når du hører DR Vejrets værter beskrive, om der kommer lidt eller meget regn. Men de målinger, ordene kommer på baggrund af, kan muligvis være forkerte.

Mens vi i disse dage får de første dråber vand i en lang periode, er der nu opstået tvivl om, hvorvidt vi overhovedet kan få en måling på, hvor meget vand, der reelt falder fra skyerne.

Al nedbør måles fra DMIs mange målestationer rundt i landet, og de er blevet et stridspunkt mellem DMI, Aarhus Universitet og Geus, en selvstændig forskningsenhed i Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.

Man har undersøgt de mængder nedbør, DMI siger, der er faldet, men de tal er mellem 10 og 25 procent for lave, siger universitetet og Geus.

Sagen landede tidligere på sommeren hos Miljøminister Lea Wermelin, S, der kaldte parterne sammen.

Efter mødet udtalte ministeren, at hun forventer, at "institutionerne hurtigt kommer til bunds i det".

DMI: Det er som vi regner med

Problemet er, at DMI i tilbage i 2010 skiftede fra at have flere hundrede manuelle regnmålere til at have halvt så mange automatiske stationer.

Og det er i områderne mellem de automatiske stationer, at Geus og Aarhus Universitet påpeger, at der falder for meget regn til, at man kan kalde DMIs opgørelse for nøjagtig.

Hvis det er korrekt, er det alvorligt af flere grunde. Blandt andet fordi nedbørstallene bruges til at beregne udledningen af kvælstof til vandmiljøet.

Det beregner Aarhus Universitet og Geus løbende i deres miljøovervågning. Det gør de på baggrund af DMIs tal over nedbør - groft sagt: Hvor meget regner det, og hvor meget kvælstof skylles derved ud i havene?

Så hvis DMIs opgørelser over nedbør indeholder fejl, er tallene over kvælstofudledningen, som universitetet sender videre til Miljøministeriet og derfra videre til EU-myndigheder, forkerte.

Men hos DMI mener man ikke, at man nødvendigvis har lavet en fejl. Det handler om forskellige målemetoder, siger direktør Marianne Thyrring.

- De tænker, det skyldes, at vi måler forkert. Det forholder sig i midlertidig sådan, at DMI ikke kan se, at der er for lidt vand i forhold til det, vi forventer. Nedbørsmængden stiger i Danmark, og det er fuldstændig, som vi forventer det, siger hun.

Det skal nu undersøges, om DMIs data med rimelighed kan bruges i Geus' og Aarhus Universitets beregninger over kvælstofudledningen.

- Vi er gået i gang med at kulegrave det her og skal nu i samarbejde med Geus og Aarhus Universitet i gang med at kigge ligningen igennem, fordi der naturligvis kan være andre fejlkilder.

Sagen skal nu undersøges, og de tre parter skal efterfølgende til et nyt møde med miljøminister Lea Wermelin, S.

DR har talt med Geus og Aarhus Universitet, men de har ikke ønsket at lade sig interviewe og udtaler, at de afventer sagens udredning.

Facebook
Twitter