September begynder gråt og lidt vådt

Regnbygerne får selskab af lidt sol og sensommervarme med temperaturer omkring 20 grader.

September-regnbygerne går især ud over Nordjylland. (Foto: © Winnie Ebbesen, Brugerbillede)

Vejret fordeler solstrejf og regn noget forskelligt på denne første septemberdag. Efter nattens kraftige regn, vågner vi op til en dag, hvor nordjyderne må ty til regnjakken, når de spredte regnbyger kommer og går.

Den kraftige regn ramte allerede Nordals mandag sidst på dagen, hvor der stadig var lyst. (Foto: © Arne Prip)

Samtidig kan paraply og regntøj holde sig lidt i baggrunden i resten af landet. Her vil der mest være tørvejr.

Bornholm topper med grader

Og det er en god ide at have solbrillerne i tasken, for der kan komme lidt solskin, som dagen skrider frem. Det gælder også Bornholm, der stikker af fra resten af Danmark. Klippeøen får cirka 23 grader, solskin og tørt vejr.

Mens Nordjylland må ty til regntøjet, kan bornholmerne slide på solbriller og kasket. Bornholm stikker af med det bedste vejr i dag. (© DR)

Nok er vi gået ind i den første efterårsmåned, men det blæser temperaturerne på. De ligger fortsat omkring 20 grader. I Vestdanmark lidt under og et par grader over i de østlige egne.

Vinden, som kommer forskellige retninger, vil være let til frisk. I nattens mørke kommer vinden fra sydvest og vest og kan ved kysterne blive op til hård.