Det var et særpræget og meget sjældent syn, der har mødt hundredtusindvis af australiere i løbet det seneste døgn. Fra området Exmouth, der ligger på Australiens vestkyst, blev solen komplet blokeret af månen i 58 sekunder.
Det varede knap et minut - helt præcist torsdag formiddag, lokal tid, 11.29.48 til 11.30.46.
Det syn kunne ikke bare opleves i Australien, men også fra ø-grupper nord for, blandt andet mange af øerne tilhørende Indonesien og Papua Ny Guinea.
Månen er markant mindre end solen, og derfor kræver det også helt særlige omstændigheder, før man oplever en total blokering af solskiven. Derfor har der også været en stor del af området omkring Australien, hvor man har kunnet opleve en delvis solformørkelse.
- Månen er meget mindre end jorden, og den kaster derfor kun en meget lille skygge ned på os. Derfor er det så få, der vil opleve en fuld solformørkelse, siger meteorolog ved DR Vejret Thomas Mørk.