Sommersolhverv: Fra søndag bliver det senere lyst om morgenen

Søndag er årets længste dag. Herefter bliver det senere lyst om morgenen.

Søndag står solen op klokken 4.28 og går ned klokken 21.55. Dagens længde er 17 timer og 27 minutter. (Foto: © Svend Bie Christensen, DR Vejret)

Er du glad for de lyse morgener, så er det med at nyde dem. Allerede nu begynder det nemlig at gå den anden vej - dog ganske langsomt. 

Efter søndag bliver det senere lyst om morgenen. Her sol over Bornholm. Arkivfoto. (Foto: © Knud Emil Thovtrup, DR Bornholm)

Søndag er sommersolhverv og dermed årets længste dag. Det betyder på den nordlige halvkugle, at nordspidsen af jordens omdrejningsakse hælder direkte ind mod solen, som på dette tidspunkt passerer det højeste punkt på sin årlige himmelvandring.

Netop den dag står solen op klokken 4.28 og går ned klokken 21.55. Dagens længde er 17 timer og 27 minutter.

Billeder fra årets længste dag

Hvor er du henne den 21. juni? Ude ved kysten, inde i byen eller på cykelstien?

DR Vejret vil rigtig gerne have din billeder fra årets længste dag 21. juni. Det kan være billeder med sol, regn, mennesker og blæst.

Du kan maile dem til vejret@dr.dk, 1212@dr.dk, eller oploade dem på Instagram #DRvejret.