Vi står op til en lunken morgen og det er ingenting i forhold til for 130 år siden i dag.
Septemberkulderekorden fylder år
For præcis 130 år siden, den 25. september i 1886 blev der nemlig målt alletiders septemberkulderekord på minus 5,6 grader ved Aalborg på en DMI målestation.
Til sammenligning har vi knap været under de 10 grader denne nat og morgen.
Søndagen byder på sol og varme
Denne septembersøndag viser sig fra en fortræffelig side. Lidt småskyet over det dele af Østdanmark i morgentimerne, men her kommer solen også snart frem.
I eftermiddag stiger temperaturen til 17 - 22 grader, måske endda 23 grader fx i det Midtjyske. Vinden rør lidt mere på sig i dag i forhold til i går, vi kommer op på en let til frisk vindstyrke fra syd og sydøst.

