Der er nødvendigt med kunstvanding i haver og på marker, hvis man vil undgå total udtørring. Flere kunne godt bruge nogle dage med vedvarende regn, men det er der altså ikke udsigt til i den kommende uge.
Tværtimod ser den tørke, der har ramt landet i maj, ud til at fortsætte ind i juni.
Det er kun enkelte pletter på landkortet, hvor jorden ikke er knastør. Faktisk er der så tørt, at man mange steder i landet har høj risiko for tørke.
Maj slår ikke rekord på tørke
Der er indtil videre kun faldet 11 millimeter regn på landsplan i maj. Det er langt fra, hvad der falder i gennemsnit for den sidste forårsmåned.
Klimanormalen som strækker sig fra 1961 til 1990 har i gennemsnit 48 millimeter nedbør. Og som regel er maj den måned, hvor der falder mest regn over landet.
Den tørreste maj var i 1959, hvor der kun faldt 9 millimeter regn i den ellers statistiske vådeste forårsmåned.
Til sammenligning var den maj med mest nedbør tilbage i 1983, hvor hele 139 millimeter regn blev registreret på landsplan.
Men tilgengæld kan maj 2018 komme over i historiebøgerne, som den måned hvor både rekord for soltimer og temperatur blev slået.