Sommeren sluttede ifølge kalenderen for næsten to uger siden, men det er septembervejret ligeglad med. Igen i dag får vi tørvejr med sensommersol og temperaturer pænt over 20 grader.
Termometret runder måske 28 grader i Midt- og Vestjylland. Mens andre steder i landet kan forvente 23 grader.
Men solen skal i formiddagstimerne kæmpe mod en lidt skyet himmel, men som formiddagen skrider frem, skal solen nok få mere magt.
Vinden, der kommer fra sydøst og øst, vil vi ikke mærke meget til, fordi den kun vil være svag til jævn. Og det gælder hele døgnet.
Det varme septembervejr får vi, fordi det højtryk, der er forstærket over Skandinavien, sender tør og varm luft op over Danmark fra sydøst.
Allerede onsdag og torsdag falder temperaturerne lidt, selv om vi stadig kan få op til 25 grader begge dage.
Når vi nærmer os weekenden, nærmer et lavtryk med regn sig Danmark fra syd, men samtidig rykker en koldfront fra nord og øst tættere på med koldere og ret tør luft.
https://www.facebook.com/DRVejr/posts/1200925469930974:0
