På et kollegieværelse i Risskov sidder en ung jurastuderende ved navn Karl Vilhelm Nielsen.
Året er 1971, og Karl Vilhelm er vild med at spille bordtennis. Samtidig lever han med sygdommen polio, der giver ham lammelser.
På et stykke papir noterer han sine tanker, der er tilføjelser til et vedtægtsforslag lavet af en arbejdsgruppe med Allan Hein i spidsen, der er formand i den største idrætsklub for personer med handicap.
Sammen laver de et skriv, der skal vise sig at have stor betydning for dansk idrætshistorie.
Papiret bliver startskuddet til Dansk Handicap Idræts-Forbund, der i dag hedder Parasport Danmark og fylder 50 år.
- For personer med handicap kan der være nogle andre barrierer for at dyrke sport. Det kan være mere besværligt at transportere sig hen til hallen. Og når man så er kommet derhen kan det også være mere besværligt at komme igennem omklædningsrummet.
Det siger John Petersson, der i dag er formand og tidligere parasvømmer. Han fortsætter:
- De sidste 50 år, har vi arbejdet på at skabe gode rammer for at nedbryde barriererne.
Her får du fem af de mest skelsættende øjeblikke i de 50 år med parasport i Danmark.
Banen bliver kridtet op (1985)
I 1985 blev Dansk Handicap Idræts-Forbund medlem af Special Olympics, der er en global organisation, der arrangerer konkurrencer for folk med udviklingshandicap hvert andet år.
Oversat til dansk er deres slogan ‘Lad mig vinde. Men hvis jeg ikke kan vinde, så lad mig være tapper i forsøget’.
Der kommer et særligt fokus på at skabe aktiviteter for mennesker med udviklingshandicap i Danmark, der tidligere har manglet.
- Her var et sted, hvor folk med et udviklingshandicap kunne udleve drømmen om at konkurrere med hinanden, siger John Petersson.
Men det er ikke kun medaljer, der bliver lagt vægt på. For undervejs opstår også et arbejde i at klæde atleterne godt på med viden om deres helbred.
- Her lærer atleterne om alle om daglig sundhed som at børste tænder og spise og drikke mere sundt. Ja, faktisk passe på sig selv, siger John Petersson.
Det regnede med guld til Danmark (1988)
De 66 medaljer vejer tungt i bagagen på vej hjem fra den sydkoreanske hovedstad, Seoul.
25 af dem er guld og samlet set har danskerne leveret en sportslig præstation, der den dag i dag endnu ikke er overgået.
Især i atletik, svømning og kørestolsrace har danskerne brilleret.
Kort tid efter de Paralympiske Lege i Seoul begynder handicapidrætten at blive interessant for kommercielle samarbejder, som skaber helt nye muligheder for atleterne.
- Lars Larsen, der var forretningsmanden bag JYSK, blev hovedsponsor i 1989. Sponsoratet eksisterer stadig den dag i dag og er derfor historisk langt. Dét gav eliteatleterne mulighed for dygtiggøre sig ved at komme ud til langt flere stævner end før, siger John Petersson.
Et folkeligt gennembrud (2012)
Ved de Paralympiske Lege i London i 2012 blev danske para-atleter set på skærmene overalt i verden som aldrig før.
Og i stedet for at se på atleternes handicap vendte tilskuerne blikket med præstationerne, fortæller John Petersson.
- Her sker der en accept af elitesporten for personer med handicap. Pludselig kom der fokus på den sportslige præstation - og så snakkede vi om handicappet bagefter. Indtil videre havde det været den anden vej rundt.
Han fortæller om sin egen oplevelse som professionel para-svømmer.
- Når folk har kigget på mig svømme i 80’erne, har de spurgt ‘hvordan kan du svømme med de små arme og ben?’. Men nu begynder man at se på atleternes tider og snakke om, hvilken træning, der ligger bag præstationen. Det var fantastisk.
Fyldte tribuner til EM Kørestolsrugby (2019)
Det danske landshold i kørestolsrugby sikrer sig en plads til de paralympiske lege i EM semifinalen.
I 2019 bliver der skrevet historie i hallen i parasportens uofficielle hovedstad, Vejle.
Det danske landshold slår Frankrig i semifinalen, og der bryder euforisk stemning ud i hallen.
- Tribunerne var fyldte, og folk stod i kø helt ud på gaden for at komme ind og se kørestolsrugby. Da vi vandt semifinalen brød jublen løs, for så var billetten til de Paralympiske Lege sikret.
Storbritannien løb dog af med guldet i finalen, så Danmark fik en sølvmedalje. Danmark kan håbe på revanche, når der er VM i kørestolsrugby i Vejle i oktober 2022.
Fem para-atleter blandt historiens største atleter (2021)
I anledning af Danmarks Idrætsforbunds 125 års fødselsdag fremhævede de de 125 største sportsnavne gennem historien.
Heriblandt var fire para-atleter, der gennem deres karriere har hevet adskillige medaljer hjem.
- Nu bliver para-atleterne sammenlignet på lige fod med alle andre atleter ud fra deres sportslige præstationer, siger John Petersson.
Her kan du se de fem atleter, der kom med på listen.
Peter Rosenmeier, parabordtennis (1984- ). Den danske parabordtennisspiller har vundet to PL-guldmedaljer i herresingle. Den første i 2008 i Beijing og den seneste i 2016 i Rio. I 2021 blev det til PL-sølv, mens det i 2004 og 2012 blev det til PL-bronze. Han er to gange blevet verdensmester i herresingle og europamester en enkelt gang. (REUTERS/Bernadett Szabo) (Foto: © BERNADETT SZABO, Ritzau Scanpix) 
Connie Hansen, kørestolsrace (1964- ). Når det handler om handicapidræt, er Connie Hansen uundgåelig at nævne. I kørestolsrace vandt hun i alt ni guldmedaljer, fire af sølv og en af bronze. Størst succes havde hun ved Legene i 1998, hvor det blev til guld på 400, 800, 1500 og 5000 meter samt på maratondistancen. Kørestolsrace var seks gange opvisningsdisciplin ved OL, og Connie Hansen vandt sølv i 1988 og guld i 1992. (Foto: © MOGENS LADEGAARD, Scanpix Denmark) 
John Petersson, parasvømning (1970- ). Den danske parasvømmer John Petersson vandt hele 15 medaljer ved de paralympiske lege fra 1984 til 2000 - heraf seks af guld. Petersson vandt desuden fire guldmedaljer ved VM, to ved EM og blev populært kaldt for "Piskeriset". (NORDFOTO, 1996) (Foto: © Palle hedemann, Scanpix Danmark) 
Lis Hartel, dressur (1921-2009). OL-søvvinderen fra både 1952 og 1956 red på hesten Jubilee. I 1954 blev hun uofficiel verdensmester – det første officielle verdensmesterskab blev først afviklet i 1966. Hun blev ramt af polio midt i 1940'erne, men blev et levende symbol på, at man kunne overvinde sygdommen. Og samtidig blev hun et forbillede for mange personer med handicap ved at vise, at man sagtens kunne dyrke idræt og endda få succes. (Foto: © Walther Månsson, Scanpix Denmark) 
Jackie Christiansen, paraatletik (1977- ). PL-guldvinderen i kuglestød i 2004, 2008 og 2012 har desuden vundet guld ved både VM og EM tre gange. Han vandt også to sølvmedaljer ved PL i diskos. (CHINA) (Foto: © DAVID GRAY, Scanpix Denmark)
Når atleter bliver til forbilleder er det først og fremmest, fordi de inspirerer andre til også at komme i gang med sporten.
Det er netop sådan en rollemodel Peter Rosenmeier har været for ni-årige Klara Kubert.
- Når han kan, kan jeg også, siger hun.
Selvom hun med sine medfødte hånd- og armdefekter, der minder meget om Peters, er udfordret i at holde på battet, holder det hende ikke tilbage.
Klara startede til bordtennis efter at have set Peter Rosenmeier i fjernsynet. I dag elsker hun spillet med den lille lette bold og træner tre gange om ugen – to gange i klubben hjemme i Holbæk og en gang i Brøndby med Parasport Danmarks satsningsprojekt Team Rising Stars.
- Jeg drømmer om at stå til PL en dag, siger Klara Kubert.
Se videoen, hvor Peter Rosenmeier overrasker Klara Kubert med bevægelsesstafetten.