Daniel Wagner har netop hevet en medalje med hjem til danskerne fra PL i Tokyo.
Og fordi han gik efter guldet, var skuffelsen til at få øje på.
- Sådan er det jo med høje forventninger. Man risikerer at blive skuffet, siger Daniel Wagner til DR.
Medaljehåbet fik han alligevel indfriet.
Og nu er det tid til at takke hans gode ven og første bandagist, Gert, med bevægelsesstafetten for den mangeårige indsats.
Gert var én af personer Daniel mødte, umiddelbart efter sin trampolinulykke, der resulterede i et amputeret ben.
- Der var naturligvis trykket stemning på hospitalet, men Gert havde smil over hele femøren og satte gang i et væld af positive tanker, siger Daniel Wagner om deres første møde.
Daniel havde mange spørgsmål om, hvad han kunne, og Gert besvarede dem med muligheder og ved aldrig at sætte nogen begrænsninger for Daniels bevægelse.
Daniel startede, i samarbejde med Gert, med at dyrke gymnastik og snowboard - og senere atletik, hvorefter døren til PL åbnede sig.
- Han har været med til at motivere mig til at komme i gang med livet med en benprotese og til at få gang i sporten, siger Daniel Wagner.