Fik du også dårlig samvittighed af at se toptrænede OL-atleter? Ro på, siger ekspert

30 minutters motion om dagen er nok til at få flere raske leveår.

Danske Pernille Blume vinder bronze i 50 meter fri finalen i OL i Tokyo. (Foto: © Jens Dresling)

Veltrænede kroppe har dystet og prydet skærmen sommeren over til OL i Tokyo.

Men hvor sundt er det egentlig for kroppen, når elitesportsudøvere bruger endeløse timer på træningsbanen for at være blandt de bedste i verden?

- Når man dyrker elitesport som OL-deltagere, er det ikke dobbelt så sundt som at være almindelig motionist. Vi kan sagtens nøjes med langt færre aktive timer end OL-deltagerne og stadig være sunde. De sundhedsmæssige fordele er klart størst, hvis man går fra at sidde på sofaen til at få pulsen op et par gange om ugen.

Det siger Michael Kjær, der er klinisk professor i idrætsmedicin på Københavns Universitet.

Men selvom forskningen viser, at vi kan nøjes med at være aktive relativt lidt tid i døgnet, er det vigtigste ikke at droppe træningen helt, siger han.

- Det er langt farligere at være fysisk inaktiv end at dyrke eliteidræt. Sportsfolk har et bedre kredsløb, et stærkere hjerte og har mindre risiko for at få bestemte kræfttyper som tarm- og brystkræft. Men hvis man i forvejen motionerer regelmæssigt, så er der ikke evidens for at sige, at man bliver meget sundere af at blive elitesportsudøver, siger han.

1

Er det sundt at løbe et maraton?

-Jeg plejer at sige, at et maraton i sig selv ikke er sundt. Det svarer lidt til at køre en Fiat 500 helt til Rom. I mange tilfælde vil det overbelaste systemet - særligt hvis man ikke har trænet kroppen op til det, siger Michael Kjær.

Men et maraton er ikke nødvendigvis en sikker overbelastningsskade. Det afhænger af, hvor godt du har forberedt kroppen på den lange distance.

-Det, der gør maratonløberen sund, er den jævnlige løbetræning, som skal ske inden selve maratonløbet. Isoleret set kommer et enkelt maratonløb nok ikke til at påvirke din levealder - men det gør dit generelle fysiske aktivitetsniveau derimod, siger han.

2

Kommer jeg til at leve længere af at være fysisk aktiv?

- Statistisk set, ja. Hvis man som almindelig motionist dyrker motion i 30 minutter et par gange om ugen over et helt liv, har man cirka brugt to-tre år af sit liv på at dyrke motion. Det er også cirka den tid, man kan forvente, at man lever længere. Argumentet skal ikke være at dyrke motion for at forlænge livet, hvis man virkelig hader at motionere, siger han.

Men hvis du bare læner dig tilbage i sofaen efter dén udmelding, går du glip af den helt store sundhedsmæssige gevinst: Flere raske leveår.

- I gennemsnit har vi fem-otte år, hvor vi lever med sygdom. Men hvis vi motionerer jævnligt vil sygdomsårene statistisk set blive færre, og du vil få flere raske leveår. Det ændrer sig ikke, om man er motionist eller topatlet, siger Michael Kjær.

3

Får jeg flere skader af at træne meget?

- Ja og nej. Væv kan kun holde til en bestemt belastning, og idrætsudøvere på eliteplan prøver som regel at ligge lige på grænsen af, hvad vævet kan holde til. Nogle gange går det galt, og så får man skader.

Men hvis man tager antallet af aktive timer med i regnestykket, er der faktisk lidt færre skader per aktiv time for elitesportsfolk end for den almindelige motionister, fortæller Michael Kjær.

- Der opstår flere skader for elitesportsudøvere end for almindelige mennesker, fordi de bruger flere timer på at træne end almindelige motionister. men elitesportsudøvere belaster også kroppen i længere tid. Det betyder, at kroppen også generelt kan holde til mere.

4

Kan jeg få et hurtigt udbytte af træningen?

Det er aldrig for sent at starte træningen op.

Hvis du lige nu efter coronapandemien har svært ved at forlade sofaen igen, bliver du måske motiveret, når du hører, at det er dig, der kan få allerstørst sundhedsmæssige gevinster ved at træne bare en lille smule.

- Tre måneders træning kan gøre dit hjerte- og muskelfunktion forbedre sig så meget, at det svarer til at din krop er tre år yngre, siger Michael Kjær.

Hans råd er at starte stille ud.

- Du kan for eksempel begynde at gå 15-30 minutter om dagen i rask tempo. Når du så kan overkomme dét, kan du altid bygge ovenpå med en time med lidt højere puls i weekenden som for eksempel badminton, foreslår Michael Kjær.

- 50 års træning giver kroppen store fordele, når man bliver ældre, og det giver os flere raske leveår, siger han.