'Han er typen, der løber et halvmaraton inden skole': To ildsjæle får stafetten

Bevægelsesstafetten har både været på Østerhåbskolen i Horsens og på Sct. Birgitta Skolen i Maribo.

Skoleklokken ringer et nyt skoleår ind, mens eleverne strømmer tilbage fra sommerferie.

Og selvom fodbold i haven nu er skiftet ud med matematik på skemaet, er der særligt nogle voksne, som ikke glemmer, at det ikke kun er hjernen, der skal aktiveres.

To af de ildsjæle hedder Camilla Daugaard og Kim Bentø Hansen.

- Kim er typen, der står op klokken halv fem for at løbe et halvmaraton, inden han skal cykle i skole, siger én af hans elever.

Kim Bentø Hansen er idrætslærer - og en utroligt initivativrig én af slagsen.

Selvom Kim og Camilla arbejder på hver deres skole i Horsens og Maibo, har de dét til fælles, at deres elever og kollager, ikke har været i tvivl om, at netop de skulle have bevægelsesstafetten.

- Camilla spreder ringe i vandet og får alle gode ideer helt ud på gulvet. Hendes kollager griber alle hendes gode ideer, og hun bakker op. På den måde bliver idéer til virkelighed; et frisk eksempel er projektet Bevægelsesbånd med power fra Dansk Skoleidræt.