Selvom en løbetur kan føles som en hård kamp at komme igennem, er det veldokumenteret, at fysisk aktivitet er godt og grundigt sundt for din krop og din hjerne.
Vi ved også, at en fysisk aktivitet gør os mere glade, skarpere i hovedet - og på den lange bane tilføjer en aktiv livsstil flere raske år at leve i.
Men hvorfor er det egentlig, at simple muskelsammentrækninger kan gavne både krop og sind så meget?
Det har et hold af forskere fra Københavns Universitet nu et bud på - og svaret ligger gemt i reguleringen af dine gener.
En ændring på dna’et
De sunde gevinster, som du høster efter din løbetur (eller anden fysisk aktivitet), kan du nyde godt af, fordi motionen ændrer på dit dna.
- Resultaterne viser, at der sker en ændring på dna’et, når vi dyrker motion. Epigenetikken er den del af vores genetik, vi selv har indflydelse på. Her var der tydelige ændringer i det dna, der hænger sammen med de kognitive funktioner som hukommelse og logisk tænkning.
Det siger professor i metabolisk epigenetik, Romain Barrès, der er en af forskerne bag undersøgelsen, der netop er udgivet i tidsskriftet Molecular Metabolism.
Dén forklaring svarer på, hvorfor motion nærmest er en form for smørelse til din hjerne.
Motion slukker for sygdomsgener
Resultaterne viser, at samtlige deltagere i undersøgelsen har ændringer i deres vævsprøver før og efter det seks ugers træningsforløb. Selvom studiet er småt, er dén viden stadig ny og interessant, siger Tinna V. Stevnsner, der er professor på Aarhus Universitet på Institut for Molekylærbiologi og Genetik.
- Det, der er interessant, er, at de kan påvise ændringer på dna’et på steder som overlapper med steder, vi ved har betydning for sundheden, siger hun.
Selvom vi alle er født med et sæt gener, som er de samme hele livet, ændrer epigenetikken sig efter din livsstil.
Hvis dén proces går galt, kan der opstå alvorlig sygdom som for eksempel kræft.
- I undersøgelsen kan vi se, at regelmæssig motion slukker for de gener, som er kendt for at have forbindelse med udvikling af sygdom, siger Romain Barrès.
Et skridt tættere på en ‘motionspille’
Vi kender i forvejen effekterne af motionen, men med den nye viden om ændringer på dna’et, mener forskeren bag undersøgelsen, at vi er kommet et skridt tættere på motion som lægemiddel.
- Dna-ændringen er den mellemregning, som kobler muskelsammentrækningen og den sundhedsmæssige effekt. Derfor er vi et lille skridt tættere på at transformere effekten af motion ned i noget medicin, siger Romain Barrès.
Perspektiverne med en motionspille er store.
Især folk i koma, depressions-ramte eller folk med et fysisk handicap, der ikke har de samme muligheder for at bevæge sig fysisk, kunne have stor gavn af at få de sunde effekter fra motionen i pilleform.
Men vejen er stadig lang, og det vil altid kunne betale sig at snøre løbeskoene for dem, der kan.
- Jeg tror, det er urealistisk at fremstille et lægemiddel, der ligesom motion vil have en positiv effekt på alle organer i kroppen på samme tid, siger han.