Du behøver hverken at være en mand med ualmindeligt store overarme eller frygte for dine hjerneceller for at starte til en kampsport.
Det mener Sisse Rønne Lindsø, der er kampidræt-konsulent hos DGI.
- Udefra kan boksning ligne en primitiv slåskamp. Men bag hvert træk ligger et forfinet fodarbejde, en eminent kropsbevidsthed og flere tusinde tekniske slag på en sandsæk, der udgør langt det meste af sporten, siger hun.
Hun mener, at den klassiske Hollywood fremstilling af for eksempel boksning med to veltrænede mænd i hvert sit ringhjørne er både unuanceret billede af kampsport og et meget lille udpluk af sporten.
Hun vil her svare på nogle af de typiske fordomme og myter, man kan møde om kampsport.
- Jeg vil påstå, at der er en kampsport for alle. Ikke alt kampsport er slag og blå øjne. Kampsporten Capoeira har dansende elementer, mens Tai Chi har fokus på vejrtrækning, balance og indre ro, siger hun.
Fordom #1: Du bliver dum af mange slag
Du har måske tænkt, om hjernen kan blive påvirket af mange slag, der følger med nogle typer kampsport. Her er svaret faktisk ja, viser en rapport fra jusitetsministeriet.
Gentagne slag i hovedet kan føre til hjernerystelser, som kan påvirke kognitive evner.
Men det bør ikke afholde dig fra at starte til boksetræning eller en anden form for kampsport.
- Det er vigtigt at skelne mellem motionister og professionelle. Mange holder sig til træningslokalet, fordi det er god motion uden nogensinde at komme i kamp, siger Sisse Rønne Lindsø og fortsætter:
- Til boksetræning bruger man langt det meste af tiden på at træne slag på sandsække eller øve sig på slag med en makker - og de slår ikke igen.
Kampsport er god træning, hvor du på en time kan forbrænde omkring 600 kilokalorier afhængig af intensitet, din egen fysik og kondition.
- De fleste træner for at komme i form og udvikle sig selv - og kommer aldrig i direkte kamp, siger Sisse Rønne Lindsø.
Hvis du alligevel ønsker at komme i kamp, er du udstyret med skridt- og skinnebensbeskytter og hjelm, hvis du kæmper i forening.
Fordom #2: Kampsport er organiseret vold
En boksekamp udefra kan mest af alt ligne vold, der er organiseret i en pæn og civiliseret ramme.
Men kampsport indeholder meget mere.
- Det er kun kampene, mange ser. Men hvis man ser træninger, er der rigtig meget gymnastik, balance, kropsforståelse, koordination og mental træning, siger Sisse Rønne Lindsø.
Bag de hårde slag ligger en kultur, der er fuld af respekt overfor sin modstander.
- På idrætshøjskoler og i foreninger, bliver kampsport brugt som et dannelsesredskab. Det, man lærer til kampsport, er generelt en respekt overfor hinanden. At man bevæger sig inden for et regelsæt, som er fælles. Det kan man også bruge mange andre steder end til træning, siger Sisse Rønne Lindsø.
Fordom #3: Næverne sidder løst uden for ringen
Når du lærer kampsport, lærer du teknikker, der potentielt kan skade andre mennesker.
Med den viden følger et ansvar, mener Sisse Rønne Lindsø.
- Uanset om du er tre år eller 60 år, når du starter til kampsport, skal du gentage og forstå, at du har et ansvar.
Hun sammenligner det lidt med at få skænket superkræfter.
- ‘Superkræfterne’ kommer med et ansvar, der bliver understreget i klubben. Til gengæld lærer man at kontrollere sin vrede i tilspidsede situationer. Der vil altid være undtagelser, hvor personer misbruger deres viden og kunnen, men det kan man ikke klandre den enkelte sport for, siger hun.
Fordom #4: Det er kun en sport for mænd
Kampsportens verden er mandsdomineret. Men den hårdtslående gren af sportsverdenen, er ikke forbeholdt mændene alene.
- Vi har en fordeling på cirka 70 procent mænd og 30 procent kvinder i klubberne. Derfor startede vi kvindernes kampidrætsdag. Kampidræt kan hjælpe med at give større selvværd og større tro på egne evner. Det er da noget alle kan bruge, siger Sisse Rønne Lindsø.
Alle køn, etniciteter og aldre kan være med kampsportstræning. Og det er aldrig for sent at begynde, hvis man har lysten.
- Vi har et medlem, der startede som 60-årig. I dag er hun 76 år og har et sort bælte i karate, siger hun.