På ti uger skal 150 folkeskoleelever bevæge sig langt mere, end de er vant til.
- Jeg kommer ind i en klasse, hvor der er livstrætte elever. Det er så vildt at se den forvandling, der sker, når de bevæger sig fem minutter. Pludselig smiler de og er glade, og de er tydeligvis klar på bedre undervisning, siger Jacob Riising, der står i spidsen for eksperimentet.
Målet med det store eksperiment er at skabe mere bevægelse og glæde hos eleverne - og samtidig gøre os klogere på, hvilke tiltag vi kan gøre i folkeskolen, for at få mere bevægelse ind.
Eleverne skal danse, hoppe, løbe, cykle og lege meget mere, end de er vant til.
Selvom det lyder sjovt, er sagen dybt alvorlig.
- Nogle børn har ufatteligt ringe kondition og bevæger sig chokerende lidt. Vi skal tage det alvorligt. Hvis ikke vi gør det, får vi en generation med livsstilssygdomme i stor skala, fordi de ikke rører sig.
Det siger Jasper Schipperijn, der er professor på Institut for Idræt og Biomekanik på Syddansk Universitet. Han har kigget på den data, der kom ud af børnenes aktivitetsmålere gennem de ti uger.
Selvom den nye skolereform lægger op til 45 minutters bevægelse på en skoledag, er det svært at leve op til, viser tal fra Dansk Skoleidræt. Kun omkring halvdelen af landets skoler opfylder kravet om 45 minutters bevægelse i løbet af skoledagen.
Bedre indlæring
Oplevelsen af, at bevægelse og indlæring hænger tæt sammen, er ganske veldokumenteret i forskningen. Det fortæller Mona Have, der forsker i bevægelse, leg og læring på Syddansk Universitet.
- Jo mere vi aktiverer vores krop og sanser under den faglige læring, jo bedre kan vi også huske det, vi har lært efterfølgende.
Og resultaterne taler også for sig selv efter ti ugers fysisk aktivitet.
For den aktive klasse 6.B viser sig at være ni gange så hurtige til at svare korrekt på kognitive tests som kontrolklassen 6.A, der ikke har haft ekstra fysisk aktivitet på skoleskemaet.
Gentænk skolens design
Mange folkeskoler ligner hinanden inde som ude, og indretningen har ikke ændret sig markant de sidste 100 år.
I et klasselokale er der typisk en tavle, et kateder, stole og borde til eleverne.
Men nu bliver de vante rammer udfordret. Børnene hænger nu skoletasken på en knagerække og må rejse sig, hver gang de skal bruge en bog.
Under bordene står pedalmaskiner, som giver eleverne mulighed for at cykle, mens de sidder ned og lytter.
Og så er morgensang byttet ud med morgengymnastik.
- Man bruger små teknikker fra nudging til at skabe en mere aktiv hverdag. Det svarer lidt til at flytte kaffemaskinen længere væk på en arbejdsplads. Så vil flere også bevæge sig mere, siger Jasper Schipperijn.
Hver gang de har bevæget sig i fem minutter, må eleverne smide en lille bold i et gennemsigtigt rør som gevinst.
Medbestemmelse er en nøgle
I skolegården finder du typisk et asfalteret området til boldspil, en legeplads med gynger og måske en rutschebane.
- Faciliteterne i skolegården henvender sig primært til små børn og drenge. Det betyder også, at pigerne bliver mere inaktive og mangler nogle faciliteter, hvor de kan være sammen og bevæge sig.
Et hjørne af skolegården bliver indrettet som TikTok-hjørne, og pigerne begynder nu at danse og bruge frikvartererne langt mere aktivt.
- De ved udmærket selv, hvad de gerne vil og har også en alder, hvor de kan byde ind med idéer og gøre dem til virkelighed. Medbestemmelse er vigtigt for, at eleverne selv føler ansvar og indflydelse, siger Jasper Schipperijn.
De yngste klasser rykker sig mest
Efter de ti uger er datasættet fra børnenes aktivitetsmålere klar.
- Særligt 6. klasserne rykker sig. Nogle af de tiltag, der bliver lavet, henvender sig måske mest til den aldersgruppe, siger Jasper Schipperijn.
For 6.B afslører aktivitsmålerne, at de i gennemsnit har været aktive en time mere, end de plejer.
- Vi ser en ‘spill-over effekt’, som gør, at bevægelsesglæden smitter af på kontrolgruppen, 6.A. Det er meget typisk for de undersøgelser, vi laver ude i virkeligheden, siger Jasper Schipperijn.
8. klasserne havde sværere ved at finde motivationen til at ændre deres vaner.
- Generelt er det sværere at ændre vaner, jo ældre vi bliver. Der sker en drastisk udvikling i børns liv lige omkring puberteten. Idrætten bliver måske mere konkurrencepræget, og der kommer nye interesser til, så mange hopper fra idrætsklubben, siger Jasper Schipperijn.
Ikke et quick-fix
Eksperimentet har ikke givet et generelt løft af aktiviteten, hvis vi kigger på alle aktive elever. Men det betyder ikke, at eksperimentet er mislykket.
For enkelte elever har rykket sig rigtig meget.
- Der findes ikke én samlet løsning, som vi kan lave på alle skoler. Derfor skal vi sætte ind med for eksempel otte forskellige tiltag, som virker på 20 elever hver. Vi er alle forskellige og motiveres af forskellige ting.
For nogle er det nudging, hvor der er placeret pedaler under bordet. For andre er det TikTok i skolegården.
- Skolesammenlægninger betyder, at mange børn får længere til skole. Det gør, at de må tage bus i stedet for at cykle, siger Jasper Schipperijn og fortsætter:
- Man kan godt ændre sin adfærd, men der findes ikke et vidundermiddel, som virker på alle. Vi skal sætte ind mange steder, for vi motiveres af forskellige ting.