Den er omkring 103 millioner kilometer væk. Men hvis vejret er klart, så kan du faktisk lige nu se en vaskeægte komet på sin vej rundt om Solen fra udkanten af solsystemet.
Det er den nyopdagede komet Neowise, hvis materiale af is og kosmisk støv fordamper en smule og skaber en såkaldt 'koma' - et lys der er synligt fra Jorden.
- Man kan tænke det som en atmosfære omkring kometen, der bliver lyst op og får den til at ligne en grumset stjerne. Og den trækker den her hale efter sig, når den fordamper, siger astrofysiker Tina Ibsen.
Neowise er opkaldt efter Nasa-rumteleskopet Near-Earth Object Wide-Field Infrared Survey Explorer, Neowise, der opdagede kometen 27. marts i år.
Og især for os på den nordlige halvkugle er det lidt af en begivenhed.
Kometer risikerer nemlig at brænde op, før vi får mulighed for at nyde dem i form af det lys, de udsender. Og der er vi blevet snydt nogle gange på det seneste.
- Der har været et par gange over de sidste fem-ti år, hvor vi har snakket om århundredets komet. Det har jeg også selv gjort. Og så er det endt med en fuser. Men nu kan vi endelig se en komet med det blotte øje. Det er ret fedt, siger Tina Ibsen.
Kig mod nord - gerne med kikkert
Neowise kan lige nu og frem til 12. juli ses mod nordøst i retning af Capella, den tredjeklareste stjerne på den nordlige halvkugle, der ses i stjernebilledet Kusken.
Senere - fra 20. til 25. juli - vil den passere under stjernebilledet Karlsvognen, som måske er lettere for de fleste at finde.
Under alle omstændigheder skal det være klart vejr, for at kometen er synlig fra Jorden.
Michael Linden-Vørnle, som er astrofysiker ved DTU Space, Institut for Rumforskning og Rumteknologi, anbefaler, at man slår til nu.
Gerne med en lysstærk håndkikkert med et stort synsfelt. Kig mod nord.
- Jeg var selv ude i går og fangede den ved midnat, hvor den står forholdsvis lavt på himlen. Det er også på det tidspunkt, himlen er mørkest, hvilket gør det lettere at se den.
I den kommende tid bevæger kometen sig højere op på himlen. Men det vil alligevel blive vanskeligere at se den, forklarer Michael Linden-Vørnle.
- Der sker det, at den i de kommende dage og uger bevæger sig mod vest. Og så vil dens lysstyrke falde, fordi den kommer længere væk fra Solen. Så bliver det sværere at få øje på den.
Neowise har en omløbstid om Solen på 6.765 år. Og derfor må man satse på en anden komet, hvis man ikke får set Neowise i denne omgang.
Den kan også stadig ende med at forsvinde for vores øjne, forklarer Tina Ibsen.
- Det kommer an på, hvad den består af. Hvis den er skrøbelig, så risikerer den at brække i mindre stykker. Og så går vi også glip af showet.
Komet tænder advarselslampe
Kometer menes at være rester af solsystemets fødsel for 4,6 milliarder år siden - dybfrosne rester af den sky af stjernestøv, som planeterne blev dannet af.
Fascinerende for os jordboere at tænke på. Men det giver også anledning til en smule bekymring, fortæller Michael Linden-Vørnle.
Der er nemlig en lille risiko for, at vi en dag er så uheldige, at en komet rammer jorden - uden at vi er forberedt på det.
- De kommer nærmest ud af det blå, når vi opdager dem. Og vi har mindre styr på dem, end vi har på asteroider, siger han.
I astronomisk afstand er Neowises afstand til Jorden på 103 millioner kilometer forholdsvis lille - blot to tredjedele af afstanden fra Jorden til Solen.
Vi klarer frisag, men det er stadig lidt af en advarsel, mener Michael Linden-Vørnle.
- Den 23. juli flyver Neowise tæt forbi Jorden, og hvis den havde haft kurs direkte mod os, så havde vi fået fem kilometer kometkerne i hovedet uden at kunne gøre noget.
Det var noget lignende, der skete for 65 millioner år siden, da dinosaurerne blev udslettet sammen med en stor del af livet på Jorden, påpeger han.
Derfor bør vi være bedre til at erkende risikoen for, at det sker igen, så vi kan arbejde på at forberede os, mener Michael Linden-Vørnle.
- Vi skal udvikle forsvarssystemer til at kunne ændre en komets bane, så vi undgår kollision, hvis det skulle blive aktuelt en dag. De muligheder har vi til forskel fra dinosaurerne, siger han.