Nogle mennesker husker små detaljer fra det første møde med skadestuen, og hvordan såret i kinden blev syet sammen. Andre kan ikke huske det nye password på arbejdscomputeren.

Vi husker forskelligt, og vi husker bedst det, der overrasker os, det, som er usædvanligt, og også det, som interesserer os.

Det hænger sammen med, at jo mere en information sidder fast i bevidstheden, des større er chancen for, at oplysningen flytter sig fra korttidshukommelsen til langtidshukommelsen, forklarer hjerneforsker Peter Lund Madsen i Tv-programmet ’Mesterhjerner – hukommelse’, som DRK sender i aften kl. 21:

- Du husker meget bedre en oplysning eller ting, jo mere opmærksomhed du har givet den, og jo flere har gange du har arbejdet med den. Så sidder den lige som fast i hukommelsen.

Den travle lagerforvalter i vores hjerne

- Det er straks mere kompliceret at forklare, hvad der sker med en information, der flytter fra korttidshukommelsen til langstidshukommelsen.

Her spiller Hippocampus en vigtig rolle. Det er nemlig Hippocampus, der er en region i hjernen, som kan suge oplysninger ind og derefter sprede dem inde hjernebarken.

Peter Lund Madsen kalder Hippocampus for hukommelsens ”lagerforvalter”, fordi den igen og igen også kan hente gammel information fra langtidshukommelsen.

Er en oplysning eller et minde først lagret i langtidshukommelsen, bliver de der hele livet. Kun sygdom eller skader kan fjerne dem.