Forskere fra University of Chicago har for første gang nogensinde kreeret forhistoriske gener i laboratoriet, som de efterfølgende har sat ind i bananfluer.

Metoden gør det muligt at undersøge, hvordan de gamle gener virkede - og gøre forskerne klogere på hvordan evolutionen fungerer.

25 år gammel teori allerede modbevist med ny genetisk metode

Den første teori, som forskerne har testet med den nye metode, omhandlede betydningen af et bestemt protein, som bananfluer bruger til at nedbryde alkohol.

Proteinet, som har navnet alkohol dehydrogenase eller Adh, har i 25 år fået æren for bananfluers fantastiske evne til omdanne den alkohol, der typisk er i den gamle frugt, som de små dyr lever af.

Men ved at bygge den udgave af genet, som fluerne havde for 2-4 millioner år siden – før de udviklede evnen til at omdanne alkohol – og derefter sætte dette forhistoriske gen ind i stedet for de nulevende fluers Adh-gen, kunne forskerne modbevise den gamle teori.

Forhistoriske bananfluer kunne sagtens omdanne alkohol

Forskerne avlede tusinder af fluer med det forhistoriske gen og sammenlignede deres evne til at fordøje alkohol med nulevende fluer, som ikke var genetisk manipulerede.

De testede både fluernes evne til at omdanne alkoholen, og fluernes evne til at vokse og overleve på en næring med højt alkoholindhold.

Og det viste sig, at fluer med forhistoriske gener klarede sig ligeså godt som de normale, nulevende fluer. Dermed kunne forskerne afvise den gamle teori om vigtigheden af Adh-genet for fluernes evolution.

I fremtiden tror forskerne, at den nye metode, som er beskrevet i det videnskabelige tidsskrift Nature Ecology and Evolution, kan bruges til at efterprøve mange andre teorier indenfor evolution.