Når det kommer til fuglenes udviklingshistorie, er der stadig masser af mysterier og spørgsmål, der ikke er besvaret.

Men hvor de stammer fra, er der ifølge professor Carsten Rahbek fra Københavns Universitet, ikke længere nogen tvivl om. Carsten Rahbek forsker til daglig i bevingede væseners historie.

- Fuglene er en evolutionær linje af dinosaurerne, og det er en linje, der skiller sig ud for over 100 millioner år siden, fortæller Carsten Rahbek til DR Viden.

Det er især fundet af såkaldte fossile mellemarter, altså dyr der hverken var fugle eller dinosaurer, som beviser hvor fuglene stammer fra.

Fuglene fandtes længe før dinosaurerne uddøde

Fuglene begynder altså allerede at udvikle sig i deres egen retning for 100 millioner år siden, og forlader dermed slægten af dinosaurer længe før, at dinosaurerne uddør.

- De mister tænder, knoglerne bliver lettere og det er hele forudsætningen for, at de begynder at kunne flyve, fortæller Carsten Rahbek.

Men fortidsfuglen er svag i en verden domineret af dinosaurer, og der skal en global katastrofe til, før fuglene for alvor kan udbrede sig.

Alle store dyr uddør

Og for 65 millioner år siden sker præcis den katastrofe. Den fremherskende teori er, at et meteornedslag på Yucatan-halvøen i det nordlige Mexico, tog livet af de store øgler. Men globale vulkanudbrud er også blevet fremsat som en forklaring.

Præcist hvad der skete diskuteres stadig af forskerne, men at begivenhederne førte klimaforandringer, global forurening og katastrofale konsekvenser med sig, er der ingen tvivl om.

- Vi mister mere end 50 procent af alle slægter, fortæller Carsten Rahbek.

- Det, der forsvandt fra Jorden, var alt det, der var stort.

De mindre organismer, som overlever, og som har givet ophav til nutiden krybdyr, padder, pattedyr og fugle, bliver presset mod sydpolen, sandsynligvis fordi det har været nemmere at overleve dernede.

Fuglene indtager den forladte verden

Da støvet igen lægger sig, får de overlevende mulighed for at rekolonisere verden, og der har fuglene uovertrufne evner.

De udvikler fjer, hvilket betyder, at de kan flyve og dermed hurtigt komme langt omkring, og over en relativ kort årrække udvikler fortidsfuglen sig til de store grupper af fugle, som i dag rummer mere end 10.000 biologiske fuglearter.

- Slægtskabet er et mysterium, fordi artsdannelsen er gået så sindssyg stærkt, siger Carsten Rahbek.

Og netop slægtskabet er et af de store spørgsmål, som han selv prøver at forstå ved hjælp af omfattende DNA-undersøgelser.

Stadig stor usikkerhed om fuglenes udvikling

Et grundlæggende spørgsmål er, hvornår den ekstremt hurtige udvikling af nye fuglearter foregik.

For selvom det virker logisk, at hændelsen skete i kølvandet på dinosaurernes uddøen, så ved forskerne det faktisk ikke med 100 procents sandsynlighed.

Og derfor kan det ikke udelukkes, at artseksplosionen kan være foregået tidligere og dermed da dinosaurerne stadig herskede.

10.000 fugle skal udfylde tomme sider

Der er altså masser af fuglehistorie, der endnu ikke er skrevet, og teorier, som endnu ikke er endeligt bevist.

Men allerede i slutningen af året, kan vi ifølge Carsten Rahbek læse nye kapitler i fortællingen om fuglenes udvikling.

Til den tid forventer professoren nemlig at kunne offentliggøre de nyeste resultater fra det enorme studie, han er en del af, som i sidste ende skal resultere i kortlægningen af alle 10.000 fuglearters DNA.

Hvad de nye kapitler handler om, ved vi endnu ikke, men historiens DNA stammer fra et rekord stort antal fugle.