Vi er midt i forårets fugletræk. De første trækfugle var her allerede i begyndelsen af året, og de sidste lader endnu vente på sig. Men fuglekoret derude bliver stadig kraftigere og får flere og flere stemmer. Hvert år bevæger millionvis af fugle sig mod Danmark fra syd, via den transatlantiske trækrute, der går helt fra Sydafrika og op gennem eller langs det afrikanske kontinent, via Middelhavet og videre nordpå.
Nogle for at yngle, andre på gennemflyvning videre nordpå, mens andre igen holder et solidt hvil for at blive fedet op til at kunne klare den sidste tur mod ynglepladserne i Sibirien og det nordlige Skandinavien. Nogle fugle har taget turen helt fra Antarktis. Andre er blot rykket hertil fra Vesteuropa.
Tre overordnede typer fugletræk
Når fuglene bevæger sig rundt på kloden, handler det dybest set om at søge mod steder, hvor der er føde, og hvor der er plads til at yngle. Samtidig har mange fuglearter nedarvet genetiske præferencer for valg af ynglesteder gennem generationer. Man kan groft opdele trækfuglene i tre kategorier: Kortdistancetrækkere: Det er hovedsageligt standfugle, som altså opholder sig i Danmark hele året rundt. Men nogle har dog opholdt sig i Sydvesteuropa gennem vinteren og rykker igen mod nord i det tidlige forår. Et eksempel er gærdesmutten, der som udgangspunkt bliver i det samme område året rundt og derfor kan høres synge både sommer og vinter for at hævde sit fødeterritorium. Her lever den af små insekter, som den piller ud af træernes bark. I særligt kolde vintre kan den opgive sit hjemlige territorium for at søge mod mildere sydvestligt vejr. Gærdesmutterne kan få to årlige kuld med op til otte æg i hver og er derfor i stand til at sikre næste generation, selvom den går gennem en barsk vinter, hvor mange fugle dør undervejs. Mellemdistancetrækkere: Trækker hovedsageligt til Danmark fra Sydeuropa og højst fra den del af Afrika, som ligger nord for Sahara. Sangdroslen er et godt eksempel. Den ankommer fra Sydvesteuropa fra slutningen af februar til begyndelsen af april, hvor dens smukke karakteristiske sang kan høres i haver og skove. En sang, der minder en smule om nattergalens. Den har en særlig stor appetit på snegle, men spiser også gerne insekter, regnorm og bær. Sangdroslen får også gerne to kuld unger om året, men med lidt færre i hver end gærdesmutten. Langdistancetrækkere: Trækker op fra overvintringspladser syd for Sahara. Landsvalen er et godt eksempel på en fugl, som hvert år flyver rigtig langt. Den tager turen hele vejen fra Sydafrika og lander gerne i Danmark fra april. Landsvalerne er eminente flyvere, der tager trækket i større flokke. Og, som det gælder for mange af trækfuglene, afhænger det meget af vejr og vind hvor mange individer, der når op til ynglepladserne i det nordlige Europa. De eminente flyvere lever af insekter som de fanger i luften. Svalerne får også gerne to kuld unger med mellem 4 og 7 i hvert.
71.000 kilometer træk på en sæson
Det er naturligvis ikke alle fugle, der yngler i Danmark. Mange arter skal videre nordpå for at yngle i Sibirien, Nordskandinavien og Grønland. Havternen, som dog også yngler herhjemme, er den mest ekstreme, der kan tage hele turen fra Antarktis til Arktis. Danske undersøgelser har vist, at den kan flyve helt op mod 71.000 kilometer på en sæson.
Vadehavet er en vigtig mellemstation for mange trækfugle
Mange vadefugle benytter sig af Vadehavets uudtømmelige spisekammer for at få fyldt fedtreserverne op, inden de fortsætter turen nordpå mod ynglepladserne. For eksempel fordobler den islandske ryle sin kropsvægt i den tid, den opholder sig i den danske del af Vadehavet, inden den fortsætter mod ynglepladserne i Grønland. Hunnerne er blot på ynglepladserne ganske få dage, hvor de lægger deres æg, inden de returnerer syd på og overlader forældreansvaret til hannerne. En effektiv måde at udnytte føderessourcerne bedst muligt på. Selvom fuglene har nedarvet mange af deres trækrutiner, ændrer klimaforandringerne løbende på deres træk. I år har man for eksempel set mange storke lande på deres tyske reder langt tidligere end normalt.
I særligt milde år kan fugletrækket i Danmark allerede starte i januar og februar, når blandt andet stære og viber indfinder sig fra deres vinterophold. De sidste fugle ankommer i juni. Her er de første arktiske trækkere – som for eksempel de islandske ryler - allerede på vej retur mod vinteropholdspladserne. Et forsigtigt skøn siger, at der årligt passerer 35 millioner trækfugle gennem Danmark. Heraf menes det, at der passerer omkring 12 millioner gennem den danske del af Vadehavet.
Kilder: DOF, Naturstyrelsen, Statens Naturhistoriske Museum, Wikipedia