Det kan være svært at få øje på, men massen af liv i Vadehavet overstiger massen i regnskoven, hvis man sammenligner stederne per kvadratmeter. Det fortæller leder af vadehavscenteret, Klaus Melbye til DR Viden.
Hvor livet i regnskoven troner sig op som høje træer, gemmer livet i Vadehavet sig som en enorm mængde bittesmå alger, og de milliarder af muslinger og andre bunddyr, der lever af algerne.
To gange om året bliver mængden af liv i Vadehavet dog meget tydelig, når millioner af trækfugle kommer forbi for at æde sig fede i de bunddyr, som stedet er så rigt på.
Tidevand er Vadehavets livgivende motor
Klaus Melbye ved om nogen, hvad Vadehavet har at byde på.
- Det, der gør Vadehavet fuldstændig enestående på verdensplan, er, at når tidevandet trækker væk, så rammer solens energi havbunden, siger Klaus Melbye til DR Viden.
Både havbunden og vandet er beboet af alger, som lever af solens energi – ligesom planter – så når vandet to gange dagligt trækker sig tilbage og giver solens stråler adgang til algerne, da vil algeproduktionen gå rigtig stærkt.
Algerne er det nederste trin i Vadehavets fødekæde, og derfor vil den store mængde alger skabe rigtig gode livsbetingelser for andre organismer – blandt andet muslinger.
Trækfugle æder rekordmange muslinger
I foråret og efterårets trækperioder kan man dagligt tælle seks millioner fugle i Vadehavet.
- Fuglene spiser milliarder af bunddyr, fortæller Klaus Melbye.
- En strandskade spiser op til 300 hjertemuslinger om dagen, en islandsk ryle spiser op til 1000, og topflyveren i Vadehavet, den lille kobbersneppe, spiser helt op til 1500 muslinger om dagen, tilføjer han.
Man har observeret den lille koppersneppe tilbagelægge 11600 kilometer på bare seks dage, så det er ingen overraskelse, at den lille vadefugl har brug for nyt brændstof i Vadehavet.
- Så der skal virkelig ædes igennem, for de tager 50-80 procent på i de 6-7 uger, de er her, forklarer Klaus Melbye
Livet i Vadehavet følger en årlig cyklus
Livet i Vadehavet skal ifølge Klaus Melbye opfattes som noget, der kommer i bølger.
- Når lyset starter i februar, så eksploderer algebestanden i nogle måneder frem, og så kvitterer bunddyrene ved at vokse og reproducere sig i millioner, forklarer han.
Om foråret, når 15 millioner trækfugle kommer forbi, bliver Vadehavet støvsuget for orme, snegle og muslinger, men når fuglene flyver videre, er der tid til, at livet kan reetablere sig.
- Det er det, Vadehavet kan, fordi algemængden er så stor, fortæller Klaus Melbye
- Når fuglene er væk i juni og juli har bunddyrene tid til at æde sig store igen og yngle og så kommer fuglene tilbage, siger han.
Når muslingerne gyder, kan man tælle 70.000 hjertemuslinger på bare én kvadratmeter havbund, og dermed kan Vadehavet klare den enorme mængde fugle, som kommer hvert forår og efterår.
- Det er hele området gearet til, restauranten er åben, når de kommer, slutter Klaus Melbye
Og netop på grund af Vadehavets evne til at understøtte en enorm mængde liv, er stedet blevet optaget på FNs prestigefulde UNESCO verdensnaturarvsliste.