Hvis den ældste grønlandshaj virkelig er 512 år gammel, er den født i 1504 – altså bare nogle år efter Columbus opdagede Amerika.
512 år er dog den maksimale alder for hajen, der måske kun er 272 år gammel. Men hvis den højeste alder er rigtig, så blev den altså født direkte ind i Renæssancen og har svømmet sig igennem Oplysningstiden, Industrialiseringen, Første og Anden Verdenskrig og efterkrigstiden.
Og hvis den havde fulgt med i nyhederne eller havde været mere eventyrlysten, kunne den måske have set de første glødepærer i løbet af 1800-tallet. På den anden side: Glødepærer lyser jo ikke op nede i havet.
Helt uden at vide det har hvalen også levet, imens borgerskabet i Frankrig gennemførte den franske revolution i slutningen af 1700-tallet.
Den har levet igennem atomprøvesprængninger og de første anvendte atombomber. Og så kunne den være svømmet lige forbi, da russiske ubåde plantede et flag på bunden af Det Arktiske Hav for knap 10 år siden.
Kunne de ældste grønlandshajer tale, ville de nok ikke være helt uinteressante at sidde til bords med. I grafikken ovenfor kan du se nogle af de nedslag i verdenshistorien, som hajen er blevet levet igennem.
