Ude på den jyske hede sidder en kvinde i praktisk tøj og blå tophue på knæ i klitterne.

- Lige her, siger hun og peger på de nærmeste kvadratmeter af grågrønt omkring sig, kan jeg finde 10 til 20 typer af mos og lav.

Hun går i gang med at hive små grønne og askegrå totter op af jorden. Rensdyrlav. Jomfruhår. Bægerlav.

- Og hypnum jutlandicum. Den er opkaldt efter Jylland, siger kvinden, der hedder Signe Normand og er professor på Aarhus Universitet.

For få år siden var klitterne her i Husby Klitplantage ved Vesterhavet – en af Danmarks kommende naturnationalparker – overgroet med skov. Den er nu fjernet, og der er blevet sat køer ud for at holde træerne nede. Alt sammen for at genskabe klitlandskabet og hjælpe de arter, der lever her.

- Klitlandskabet er et stykke unik dansk natur. Det er vigtigt at beskytte, siger Signe Normand.

Under en procent natur på vej

På et historisk topmøde i Canada sidste år skrev regeringen under på et løfte om, at 30 procent af klodens land og hav skal være beskyttet natur allerede i 2030.

Natur, der kan hjælpe med at bremse klimakrisen og stoppe det tab og dyr af planter, som verden – og Danmark – lige nu oplever.

Men herhjemme lever kun 2,3 procent af landjorden op til målet. Det slog Biodiversitetsrådet – som Signe Normand også står i spidsen for – for nylig fast. Vel at mærke, når de 15 kommende naturnationalparker, som den tidligere regering udpegede, tælles med.

Lige nu ser der heller ikke ud til at komme mere beskyttet natur. Ifølge en rundspørge, som DR har lavet i landets kommuner, er der under én procent ekstra natur på vej.

- Projekterne i kommunerne bidrager selvfølgelig, men det er ikke nok til at få vendt tabet af biodiversitet i Danmark, siger Signe Normand.

- Det er meget højere andele af det danske land, der skal reserveres til natur, siger hun.

Flere sumpe og kildevæld

Signe Normand har kigget projekterne fra kommunerne igennem. De handler for eksempel om at bekæmpe invasive arter eller fjerne dræn, så de sumpe, kildevæld og småsøer – der engang var en naturlig del af landskabet – bliver det igen.

Men selv om mange af projekterne er gode, vil de ikke nødvendigvis kunne tælles med i de internationale målsætninger. Det kræver ifølge Biodiversitetsrådet, at områderne bliver retligt beskyttet mod skadelige menneskelig aktivitet permanent.

For det tager tid at skabe så god natur, at truede og sårbare arter vender robuste tilbage.

Men størstedelen af de områder, som i dag er under en form for beskyttelse eller fredning, er det reelt ikke.

- Det er arealer, som stadigvæk kan blive brugt til landbrug eller skovbrug, siger Signe Normand.

- Det overordnede formål med alle de internationale strategier er at vende tabet af biodiversitet til fremgang. Så nytter det ikke noget, at vi har så lidt reelt beskyttet plads, der kan understøtte, at vi får vendt det tab, siger hun.

En social parasit

Mange tænker måske, at naturen langs vestkysten eksempelvis er smuk nok til dem – også med færre arter. Men Signe Normand har lommerne fulde af eksempler på små naturmirakler, som vi risikerer at miste, hvis ikke naturen får bedre plads.

Lad os tage et eksempel, som sker hver sommer i de oversvømmede klitlavninger, som hun lige nu står med gummistøvlerne ude i, mens lærken synger foråret ind i baggrunden.

Her vokser om sommeren en lille blå klokkeblomst, en klokke-ensian, som er livsnødvendig for den sjældne sommerfugl ensianblåfuglen.

I juli måned flakser sommerfuglen, der har status som "sårbar" på den danske rødliste over truede arter, forbi med sine gråblå dunede vinger og lægger sine æg på blomsterknoppen.

Når ægget klækker, lever sommerfuglelarven først af frøene fra planten, til den er blevet så tyk, at den falder til jorden. Hernede udskiller den en duft, som snyder stikmyrer i området til at tro, at den er en dronningemyrelarve. De bærer derfor larven hjem og installerer den i tuen, hvor de passer og fordrer den.

Fordi ensianblåfuglen udnytter de andre arter, kaldes den også i en social parasit.

I sin tid i tuen er sommerfuglelarven for eksempel så snedig, at den kan lave lyde, der får myrerne til at fodre den fremfor deres egne larver. Efter et helt år med gratis kost og logi hos myrerne er larven fuldvoksen. Dernæst forpupper den sig nogle uger, inden den klækker og flyver fra tuen som en smuk sommerfugl.

- Lige så snart man får øjnene op for det mylder og liv, der er i naturen, jamen så er det jo bare fantastisk, siger Signe Normand.

Venter på en naturlov

Kommunernes Landsforening er enige i, at det ikke er "godt nok", at der er så lidt natur.

- Vi vil gerne gøre mere for at hjælpe biodiversiteten på vej, siger Birgit S. Hansen, der er formand for KL's Miljøudvalg og borgmester i Frederikshavn (S).

- Men der er rift om arealerne. Vi skal have plads til både store solcelleanlæg, vindmøller på land, biogas, landbrug og natur, siger hun.

KL håber derfor, at regeringen snart vil begynde arbejdet på den lov om natur og biodiversitet, som er blevet lovet i regeringsgrundlaget.

En lov, som skal bidrage til de internationale målsætninger og gøre det lettere at få udpeget og lavet mere beskyttet natur.

Regeringen har dog allerede varslet, at der skal tages hensyn til landbruget og udbygningen af vedvarende energi i den nye lov.

Forleden mødte regeringen massiv kritik, da de vendte tommelfingeren nedad til et udspil fra EU-Kommissionen, der foreslog, at naturen skal genoprettes på 20 procent af landjorden og havet. Regeringen ønskede, at forslaget skulle tage større hensyn til landbruget, udbygning af vedvarende energi og aktiviteter i Forsvaret.

Miljøminister Magnus Heunicke (S) er enig i, at der skal være bedre plads til naturen i Danmark.

Men han vil ikke sige noget om, hvornår arbejdet med en lov om natur og biodiversitet går i gang - eller hvor stor en del af Danmark, der skal være beskyttet natur.

- Jeg kommer ikke i dag til at komme med et konkret procenttal. Men jeg kan sige, at vi skal have meget mere, end vi har i dag. Danmark skal være grønnere, og vi skal klart bidrage til EU's målsætninger om 30 procent beskyttet natur, siger han.

- Men det er ikke realistisk at sige, at Danmark på vores lille areal skal nå så højt et mål.