Når du ser en dansk lastbil rulle forbi, kan du være næsten sikker på, at den udleder en masse CO2.

Over 99 procent af de danske lastbiler kører fortrinsvis på dieselolie, og tilsammen udleder de, hvad der svarer til seks procent af Danmarks samlede udledning af drivhusgasser.

Det viser en ny rapport fra den grønne tænketank Concito, som samtidig fastslår, at der ikke er løsinger på vej, der ændrer det billede nævneværdigt.

- Man har overset det her område temmelig meget, siger Henrik Gudmundsson, seniorkonsulent i Concito.

Danmark er et sort hul

Vores nabolande er ellers i fuld gang med at finde løsninger, der kan udskifte de CO2-tunge lastbiler med eldrevne.

Sverige og Tyskland har de seneste år kørt forsøg med elektriske veje, hvor lastbiler - men også biler og busser - kan lade op, mens de kører. Det arbejde mener Concito også, at Danmark burde deltage i, hvis ikke vi skal ende med at være "et sort hul" mellem vores grønnere nabolande.

- Her kunne Danmark virkelig tage et initiativ og gå med ind i et partnerskab med Sverige og Tyskland om at udvikle standarder og metoder for, hvordan man kan gøre det. For meget af godstransporten er grænseoverskridende i Europa, og det dur ikke, hvis hvert land skal udvikle sin egen løsning, siger Henrik Gudmundsson.

El-veje i Sverige og Tyskland

I Sverige kører der lige nu forsøg med to forskellige slags elektrisk vej. I den ene kobler lastbilen sig på en skinne, der er lagt ned i asfalten, og bliver på den måde ladet op. I den anden er lastbilen koblet op på køreledninger over jorden, som man kender det fra sporvogne og tog.

Det lyder måske voldsomt at skulle elektrificere hele veje, men faktisk kræver teknologien kun, at en mindre del af vejnettet bliver til el-vej. I Sverige er der for eksempel 400.000 kilometer vej, men det kræver kun en elektrificering af 5.000 kilometer af dem, for at lastbiler og biler kan køre rundt.

Det samme gør sig gældende i Danmark, hvor det kun ville være nødvendigt at elektrificere 500 kilometer, vurderer Fabian Wrede, projektleder på elvejsprojektet eRoadArlanda.

Hans firma har siden 2018 testet en ti kilometer lang elvej med skinner ved lufthavnen i Stockholm. Skal man installere den løsning koster det omkring syv millioner danske kroner per kilometer vej. Til gengæld kan den lægges ned i allerede eksisterende asfalt, og teknologien betyder, at man kan bruge mindre batterier i de tunge vogne, fordi de kan lade op undervejs.

- I den her lastbil har vi 600 kilos batterier. Havde vi ikke kunnet lade dem op, mens den kører, så ville batterierne veje otte til ni ton, siger Fabian Wrede.

Sammenlagt mener man i Sverige, at løsningen er så lovende, at man har besluttet at udarbejde en national plan for elveje og derudover udvide forsøgene med endnu to teststrækninger.

Mere end elveje

Elvejene er dog ikke det eneste, som vores nabolande har sat i værk for at få en grønnere lastbiltrafik.

I Norge har man fritaget el-lastbiler fra at betale bomafgift omkring de større byer, hvilket ifølge Concito kan betyde op mod 75.000 danske kroner årligt for en enkelt lastbil. Og man har indført en støtteordning for køb af el-varebiler, som giver op til 37.000 danske kroner i klimarabat.

I Tyskland har man ud over forsøgene med elveje også lavet en række afgiftsændringer, som giver de grønne køretøjer fordele. Blandt andet giver staten et tilskud til anskaffelse af miljøvenlige lastbiler, og de er samtidig fri for at betale gebyrer - den såkaldte maut - for at køre på motorvejene. Alt det burde vi i Danmark også se på, konkluderer Concito i rapporten.

I transportbranchen slutter man sig til Concitos budskab om, at der skal ske noget. Jo hurtigere, jo bedre, for Danmark har ifølge branchen været for længe om at komme i gang med omstillingen, og mange frygter, at vi ender som en "diesel-ø" mellem de grønne naboer, hvis der ikke snart sker noget.

- Erhvervet er mere end klar, så det er sådan set bare at komme i gang, siger Michael Svane, direktør for DI Transport.

- Transportvirksomheder, der arbejder over grænserne, undrer sig over, hvorfor vi i Danmark ikke går frem med samme hast som i nabolandene, siger han.

Utålmodighed med klimahandlingsplanen

Dansk Industri så gerne, at der ud over de nye teknologiske løsninger også blev kigget på afgiftssystemet, så det blev mere økonomisk bæredygtigt at vælge lastbiler, der kører på brint, gas eller el, og at man kommer i gang med at løse udfordringer med opladning.

Også på Christiansborg kribler det i flere for at komme i gang med omstillingen. Venstre og De Radikale tog fat i emnet i sidste uge, da de i Jyllands-Posten foreslog at bruge 300 millioner kroner på at gøre lastbiler og busser grønnere. Penge, som allerede er fundet i en energiaftale, der blev indgået i 2018.

Ordførerne fra de to partier gav begge udtryk for, at de er trætte af at vente på regeringens klimahandlingsplan, og at de med forslaget håbede, at der allerede til efteråret kunne være flere grønne lastbiler på vejene.

I Dansk Industri så man også gerne, at man kom i gang i det små, mens man venter på den store klimahandlingsplan.

- Jeg er stor tilhænger af, at når pengene er der, så skal de også ud og arbejde, siger Michael Svane.

Regeringen er gennem de seneste måneder i flere sammenhænge blevet kritiseret for at være for langsom med at komme i gang med de konkrete planer for, hvordan målet om at reducere drivhusgasserne med 70 procent skal nås.

Hvornår kan man forvente, at der ligger konkrete planer for, hvad der skal ske på det her område?

- Lige før jul fik vi lavet en bred aftale om en klimalov, og her i det første halvår af 2020 bliver der arbejdet på en klimahandlingsplan. Og så forventer jeg, at vi til efteråret kan gå i gang med at arbejde på den grønne omstilling af vores transportsektor, siger transportordfører for Socialdemokratiet Thomas Jensen.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra klimaminister Dan Jørgensen (S) eller transportminister Benny Engelbrecht (S).