Mens hele verden taler om energikrisen, minder forskere fra hele verden om, at der også er en klimakrise at tage sig af.

Og den presser sig mere og mere på, lyder det i den nye statusrapport United in Science.

Den er lavet af et stort antal eksperter fra blandt andet FN’s miljøprogram (Unep), FN’s Meteorologiske Verdensorganisation (WMO) og en række forskellige forskningsinstitutioner og tænketanke, og der er ikke mange opløftende pointer i den.

Temperaturen stiger

Koncentrationen af drivhusgasser som CO2 og metan i atmosfæren bliver ved med at stige i, og det samme gør den globale gennemsnitstemperatur, lyder en af konklusionerne for eksempel.

Det betyder blandt andet, at der lige nu er 48 procent risiko for, at vi i løbet af de næste fem år vil opleve et år, hvor den globale temperatur midlertidigt vil overstige 1,5 grader.

De 1,5 grader er den grænse som videnskaben anbefaler, at vi holder os til for at undgå de værste klima-katastrofer.

- Den her rapport er et kæmpe opråb til beslutningstagere verden over. Der er et kritisk behov for et gearskifte, hvis vi skal mindske risikoen for uoverskuelige klimakatastrofer i fremtiden, siger Anne Olhoff, som er en af de danskere, der har bidraget til rapporten.

Hun er international seniorrådgiver i den grønne tænketanke Concito, og en del af det team hos FNs Miljøprogram, der udgiver den årlige hovedrapport om klima.

Allerede nu er der flere katastrofer

De højere temperaturer vil i fremtiden vil betyde flere oversvømmelser, mere tørke, flere orkaner og skovbrande.

Men rapporten slår også fast, at klimaforandringerne allerede har femdoblet antallet af vejr- og klimarelaterede katastrofer de seneste 50 år.

Det koster både menneskeliv og penge. I snit koster katastroferne hver dag, hvad der svarer til 1,5 milliarder kroner.

- Oversvømmelser, tørker, hedebølger, ekstreme storme og naturbrande går fra slemt til værre og slår rekorder med alarmerende hyppighed, siger FN’s generalsekretær, António Guterres, i en pressemeddelelse.

Han nævner blandt andet sommerens hedebølger i Europa, langvarig og alvorlig tørke i Kina og de kolossale oversvømmelser i Pakistan, der har ramt en tredjedel af landet på grund af rekordstore regnmængder og vand fra smeltende gletsjere.

I Pakistan er indtil videre omkring 1.400 mennesker omkommet og 33 millioner mennesker er berørt af oversvømmelserne. En million er blevet hjemløse.

- Der er intet naturligt ved det nye omfang af disse katastrofer. Det er prisen for menneskehedens afhængighed af fossile brændstoffer, siger António Guterres.

90 måneder til at rette op

FN’s Miljøprogram har tidligere slået fast, at udledningen af drivhusgasser i 2030 skal være faldet med 45 procent, hvis vi skal gøre os håb om at holde temperaturstigningen på 1,5 grader.

Det er om godt og vel 90 måneder.

Med de klimaløfter verdens ledere indtil nu har givet er ifølge rapporten langt derfra. Hvis vi fortsætter med de nuværende politikker vil temperaturen i 2100 komme op på 2,8 grader, lyder det i rapporten.

- Rapporten viser, at klimaforandringer er på vej ind i ukendt område af ødelæggelse. Men vi forstærker hvert år vores afhængighed af fossile brændstoffer. Selv om symptomerne hastigt bliver værre. Selv om vi kender kuren, siger António Guterres.

Ifølge forskningen kan det teoretisk set stadig godt lade sig gøre at nå målet om at mindske udledningen med 45 procent frem mod 2030.

- Men det bliver mindre realistisk for hver dag, der går uden handling på en helt ny skala, siger Anne Ollhoff.

- Der skal ske ændringer i en størrelsesorden og en hastighed, vi ikke har set før. Det svarer cirka til, at vi skal have de reduktioner i CO2-udledningen, som vi så under det første år med global coronanedlukning, siger Anne Olhoff.

Under coronapandemien faldt udledningerne med over fem procent blandt andet fordi vi hverken fløj eller kørte så meget, som vi plejede.

- De reduktioner skal fortsætte hvert år indtil år 2030. Det kræver nogle grundlæggende, strukturelle ændringer i den måde vi producerer og forbruger, hvis vi skal reducere udledningen af drivhusgasser nok, siger hun.

Der er stadig håb - lidt endnu

Hvis vi skal finde et lille lys i mørket er det, at vi har mulighed for at handle.

- Vi kan se, at det stadig er teknisk og økonomisk muligt at reducere udledningen til det niveau i 2030, der er nødvendigt for, at vi kommer på ret kurs mod at begrænse den globale temperaturstigning til 1,5-2 grader, siger Anne Olhoff og fortsætter:

- Blandt andet indenfor sol- og vindenergi er der store muligheder for at gøre mere - og gøre det hurtigt. Men vi skal handle nu på tværs af alle områder som transport, energi, industri og landbrug.