Den nye regering har lagt planer for ’vor generations største udfordring’: Her er 5 nedslag for klimapolitikken

Danmark skal være hurtigere klimaneutralt.

Den nye regering vil rykke klimamålet for 2050 frem til 2045, hvor vi altså ikke må lukke flere af de drivhusgasser - der varmer planeten op - ud i atmosfæren, end vi optager.

Når vi så kommer til 2050 skal vi reducere med 110 procent. Det vil altså sige, at vi til den tid skal gå i minus og på den måde hjælpe med at hive drivhusgasser ud af atmosfæren.

De klimamål, der er tæt på, bliver der til gengæld ikke rykket ved. Det var ellers et ønske fra venstrefløjspartierne Enhedslisten, Alternativet, SF og De Radikale, der gerne ville have en 80-procents reduktion i 2030 og klimaneutralitet allerede i 2040.

Det betyder altså, at vi i 2025 stadig skal reducere udledningerne af klimaskadelige gasser med mellem 50 og 54 procent og have barberet 70 procent af dem væk i 2030.

De uafhængige eksperter i Klimarådet, som rådgiver regeringen, har netop fastslået, at de danske klimamål ikke nødvendigvis er nok til at leve op til Parisaftalens mål om, at temperaturen ikke må stige mere end 1,5 grader.

Nu er det sikkert og vist, at landbruget kommer til at betale en klimaafgift for de drivhusgasser, de lukker ud.

Det fremgår af regeringsgrundlaget, som dog ikke fortæller, hvor meget afgiften skal være på, eller hvornår den skal gælde fra.

De to afgørende spørgsmål vil den nye regering først svare på, når en ekspertgruppe i de nye år har fremlagt deres anbefalinger.

De tre regeringspartier fastslår også, at en afgift ikke må blive så høj, at den ødelægger konkurrenceevnen eller flytter arbejdspladser ud af landet.

De penge, der kommer ind i statskassen, skal føres tilbage til landbruget, og landbruget skal derudover have tilført ekstra støtte til teknologisk udvikling.

Det betyder, at landbruget samlet set får tilført flere penge, end de skal betale med en CO2-afgift, og det betyder altså, at alle danskere kommer til at betale en del af regningen for at omstille landbruget.

En overraskelse i regeringsgrundlaget var en passagerafgift på 100 kroner.

Under valgkampen foreslog Socialdemokraterne en væsentlig mindre afgift på 13 kroner, mens Venstre ikke ønskede en afgift.

Pengene fra afgiften skal betale for grønne indenrigsruter og for finansiering af en forhøjet ældrecheck.

På transportområdet vil den nye regering også "undersøge muligheden" for at få flere rene elbiler ud på vejene.

Det danske drikkevand er i stigende grad forurenet og i sidste uge kom det frem i Altinget, at de politiske løfter om at beskytte drikkevandet ikke er blevet holdt, og at landbruget stadig må bruge pesticider ved 19 ud af 20 drikkevandsboringer.

Den nye regering lover nu igen at løse problemet med en "akut plan".

Blandt andet foreslås det at lave mere økologi og natur.

Der står dog intet om et egentligt forbud mod sprøjtegifte i nærheden af drikkevandsboringer, som et politisk flertal i 2019 ellers lovede at indføre, hvis ikke det var lykkedes at løse problemet med udgangen af 2022. Altså nu.

Socialdemokraterne lovede under valgkampen, at de ville indføre et sprøjteforbud på 200.000 hektar frem mod 2030.

Det er nu skiftet ud med en plan om at kortlægge 640.000 hektar "med henblik på at beskytte drikkevandet."

Danmark skal have en lov om natur og biodiversitet.

Loven skal sikre, at Danmark bidrager til EU-målet om, at 30 procent natur både på land og hav skal være beskyttet i 2030. Og heraf skal 10 procent være strengt beskyttet.

Det understreges dog, at der i loven skal tages hensyn til landbruget, som i dag udgør den største udfordring for naturen og biodiversiteten i Danmark, fordi erhvervet optager så meget plads.

Landbruget fylder alt i alt 60 procent af det danske areal, og halvdelen af Danmark bliver brugt til at dyrke foder til vores produktion af kød og mejeriprodukter.

Målene i en ny naturlov skal desuden tænkes sammen med en ny havplan, som man ikke nåede at få vedtaget før valget.