Vi står og kigger på et dybt hul i et af Gribskovs træer.

Hullet er perfekt firkantet og kunne ligne hærværk. Et forsøg på at smadre træet. Det er det på en måde også.

- Det er savet ind i træstammen, siger Jacob Heilmann-Clausen. Han er lektor på Københavns Universitet og en af bagmændene bag hullet.

- Det er et af vores forsøg på at gøre unge, friske træer gamle hurtigt, siger han.

Træet er et del af eksperiment, som skal hjælpe med at rette op på det store tab af arter - både dyr, planter og svampe - som vi oplever i Danmark. En femtedel af landets arter er i dag truede eller allerede uddøde.

Det billede går igen over hele kloden, der mister arter i et tempo, der ikke er set i menneskets historie.

Den omfattende naturkrise skal verdens lande de næste to uger forsøge at løse på FN's biodiversitetstopmøde - COP15 - der netop er skudt i gang i Canada.

Problemet er først og fremmest et spørgsmål om pladsen på jorden, som mennesket optager mere og mere af.

Se bare på Danmark.

Langt størstedelen af de danske skove er i dag produktionsskov med sunde, friske træer, som vi blandt andet bruger til bygninger og møbler. Men dem har biller, insekter og svampe ikke nemt ved at klare sig på. De har brug for og gamle, hule træstammer, de kan bo i og gro på.

Og skovens fugle har brug for biller og insekter som føde. Og sådan er alle naturens organismer afhængige af hinanden.

En lille bille i den store historie

Der er allerede kommet en del gode nyheder ud af eksperimentet i Gribskov.

Blandt andet skabte det stor begejstring, da forskerne i det hule træ fandt en ny beboer med det videnskabelige navn melasis buprestoides.

- Det er en lille sort bille med nogle ret flotte følehorn med sådan en fjeragtig struktur, som har status som truet i Danmark, siger Jacob Heilmann-Clausen.

- Det tyder jo på, at vi har skabt et levested, der gør en forskel for for bevarelsen af biodiversitet, siger han.

Den lille truede bille er en del af en meget større historie om en skrantende natur på hele kloden.

Tallene er svimlende. I Danmark er 1.844 dyr og planter truede. På verdensplan er det en million arter, der er i fare for at forsvinde.

Udryddelsen sker ifølge FN's Miljøprogram tusind gange hurtigere "end nogensinde før i menneskets historie" - og forskere taler om, at en sjette masseuddøen enten er i gang eller snart vil gå i gang.

Sidst, vi havde en masseudryddelse, var, da dinosauerne uddøde for 65 millioner år siden.

Store forventninger til naturens Parisaftale

Det er det problem, som verdens lande skal forsøge at løse, når de i dag begynder forhandlingerne på FN's biodiversitetstopmøde i Canada.

Mødet er forsinket to år på grund af coronakrisen, og forventningerne til resultatet er tårnhøje. De sidste uger har hele verden talt om, at det skal være her i Montreal, at verden bliver enige om "naturens Parisaftale".

Det er en henvisning til klimaaftalen fra Paris i 2015, hvor verdens lande gav håndslag på at begrænse den globale temperaturstigning til 1,5 og allerhøjst to grader i år 2100.

Målet er blevet det centrale pejlemærke i klimakampen, som alle landes klimaindsats måles op i mod. Nu ønsker en stor del af verdens lande, at man kan blive enige om et lignende mål for naturen.

Over 100 lande har inden forhandlingerne skrevet under på et fælles ønske om beskytte 30 procent af både havene og landjorden i 2030.

Naturen, menneskets toilet

FN's generalsekretær, António Guterres, lagde ikke fingre i mellem, da han i aftes holdt en tale forud for topmødet og blandt andet sagde, at vi mennesker bruger naturen som "vores toilet".

- Vores jord, vand og luft er forgiftet af kemikalier og pesticider og kvalt med plastik, lød det.

- Vi er ude af harmoni med naturen. Faktisk spiller vi en helt anden melodi. Rundt om i verden har vi i hundreder af år spillet en misklang af kaos med ødelæggelsesinstrumenter. Skovrydning og ørkendannelse skaber ødemarker af det, der engang var blomstrende økosystemer.

Spørger man Katherine Richardson, der er professor på Københavns Universitet, om naturens betydning for mennesket, siger hun:

- Vores eksistens er afhængig af de andre organismer, der er her på jorden. Hvis vi ikke passer på dem, så har vi ikke en eksistens.

Den vigtigste grund til det - ifølge Katherine Richardson - er, at naturen hænger så tæt sammen med klimaet, fordi det binder "enorme mængder" CO2.

Kort sagt betyder det, at klimakrisen ikke kan løses, hvis vi ikke får mere natur. Får vi mindre natur, vil krisen omvendt blive forstærket.

- Det, vi gør mod klima og mod biodiversitet, er altsammen med til at danne de forhold, som vores børn og børnebørn og efterkommere skal leve under, siger Katherine Richardson.

Derudover er naturen også menneskets hjælper på en lang række andre punkter.

- Det er biodiversitet, der giver os luft eller ilt i atmosfæren. Sørger for, at vores afgrøder bliver bestøvet, og giver os rent vand. Så vi er enormt afhængige af, at de andre levende organismer her på jorden, og vi har dæleme ikke været gode til at passe på dem, siger hun.

Kampen om pladsen

Det store problem for naturen og biodiversiteten er, at vi mennesker er så driftig en art, at vi efterhånden opererer i alle afkroge af verden.

Vi fælder skov for at få plads til mere landbrugsjord og biomasse til vores fjernvarme. Vi bygger veje og udvider vores byer. Vi henter sten op fra havene. Vi fisker med bundtrawl for at kunne fange flere fisk. Vi graver efter kul og olie - og så videre.

I sidste uge vurderede Biodiversitetsrådet - et uafhængigt ekspertorgan, der rådgiver regeringen om biodiversitet - at kun omkring to procent af det danske areal er beskyttet natur.

I det lille område, der udgør biodiversitetseksperimentet i Gribskov, er der heller ikke meget af skovens dybe stille ro.

Med sekunders mellemrum tuder togene fra banen i nærheden, mellem de nøgne træer kan man se bilerne ude på vejen og i mudderet under os løber et mountainbike-spor.

- Som mennesker har vi gennem mange tusinde år - i virkeligheden siden landbruget blev indført - lige så stille og roligt udnyttet naturgrundlaget bedre og bedre, så vi kunne leve flere og flere mennesker på jorden og spise bedre og bedre, siger Jacob Heilmann-Clausen.

- Jo mere intensivt, vi udnytter et landbrugsareal eller en skov, desto færre ressourcer er der til alle de andre arter. Så står de sidst i køen, når der skal skal spises, og det får dem altså til at forsvinde.

Ingen mål opfyldt siden 2010

Verdens lande har nu 14 dage til at blive enige om en ny aftale, der kan bremse tabet af natur.

Det bliver ikke nemt, er de fleste iagttagere enige om. For hvis naturen skal have mere plads, så skal andet - som for eksempel landbrug og fiskeri - vige, og det sker sjældent uden kamp.

Hvor svært det er, viser resultaterne af de forrige biodiversitetsmøder.

De bliver holdt hvert andet år, men kun hvert tiende år skal landene aftale et nye mål for beskyttelse af både havene og naturen på land. Sidste gang - i 2010 - blev man enige om 20 mål, der skulle rette på balancen.

Men da målene blev evalueret i 2020, lød beskeden, at ikke ét af dem var blevet opfyldt.

Men Katherine Richardson er optimist.

- Hele verden begynder at kigge mere på biodiversitet, end man har gjort før. Så jeg er ret sikker på, at den her agenda bliver rigtig stor, siger hun.