De danske landmænd skal fremover betale en afgift for de klimaskadelige drivhusgasser, der slipper ud fra deres dyr og jorde.

Det står i det regeringsgrundlag, som den nye regering - der består af Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne - har fremlagt i dag.

- Vi er nu mere ambitiøse, end vi var tidligere. Vi indfører en CO2-afgift i dansk landbrug, lød det fra fungerende statsminister Mette Frederiksen på et pressemøde tidligere i dag.

Selv om en CO2-afgift i landbruget længe har været efterlyst af en lang række eksperter, klapper de ikke alle ubetinget i hænderne af den nye regerings plan.

Det gælder for eksempel eksperterne i Det Økonomiske Råd.

- Den vil ikke få os i mål, lyder det fra miljøøkonomisk vismand Lars Gårn Hansen.

Flere penge ind end ud

Regeringsgrundlaget understreger nemlig, at en klimaafgift ikke må gå ud over landbrugets konkurrenceevne og "samlet set" ikke må koste arbejdspladser i landbruget.

Samtidig siger regeringsgrundlaget, at pengene, som kommer ind fra afgiften, skal føres tilbage til landbruget.

Samtidig skal landbruget også skal have ekstra støtte til teknologisk udvikling.

Samlet set vil landbruget få tilført flere penge, end de skal betale i afgiften.

I regeringsgrundlaget lægges der ikke op til et opgør med den form og størrelse, som landbruget har i dag, hvor der primært produceres kød og mejeriproduktioner.

Men netop den forandring er der brug for, hvis de danske klimamål skal nås -og det skulle afgiften gerne hjælpe med, mener vismændene.

De har tidligere regnet sig frem til, at det ikke kan lade sig gøre at skære de fem millioner ton drivhusgasser af landbruget, der er nødvendige, uden at gå ned i produktion og dermed også have færre arbejdspladser, understreger Lars Gårn Hansen.

Vi skal have mindre kød og flere planter

Klimarådet, som rådgiver den til enhver tid siddende regeringen i klimaspørgsmål, deler vismændenes bekymring.

De er skeptiske over for en fredning af arbejdspladser i landbruget, som der lægges op til i regeringsgrundlaget.

De fleste arbejdspladser i landbruget følger nemlig med husdyrene, og hvis arbejdspladserne skal fastholdes, betyder det også, at antallet af dyr skal fastholdes.

Og det klimaet har brug for et større fokus på "mindre kød og flere planter", siger Peter Møllgaard, formand for Klimarådet.

- Vi skal passe på, at vi ikke fastlåser landbruget, som det ser ud i dag, siger han.

- Det er kvæget, der er den tunge udleder af metan. Og det er et selvstændigt fokuspunkt, at metanudledningerne gerne skulle hurtigt ned, fordi det er den måde, vi hurtigst kan få reduceret de samlede udledninger af drivhusgasser.

Metan er en ekstra kraftig drivhusgas, der opvarmer kloden mere end CO2 på den korte bane.

Til gengæld bliver metan ikke lige så længe i atmosfæren. Og da der skal findes store reduktioner i drivhusgasudledningerne i det kommende årti, hvis der skal være et håb om at holde temperaturerne nede, har mange eksperter rettet blikket mod metan.

Den nye regerings model bliver dyrere for samfundet

Vismændene mener også, at den nye regerings tilgang vil give en "dyrere regning for samfundet", fordi det betyder jobtab andre steder. De jobtab risikerer at være større end dem, der ville mistes i landbruget.

For når man ikke reduktionerne i landbruget, skal andre dele af samfundet reducere mere ellers skal omstillingen ske ved hjælp af teknologiske tiltag, der er dyrere end en omlægning.

- Det vil betyde, at resten af økonomien vil komme til at få en væsentlig belastning, siger Lars Gårn Hansen.

- Det bliver en dyrere grøn omstilling. Det er selvfølgelig en politisk prioritering, men man holder hånden under nogle job i landbruget, som man så mister i resten af samfundet siger han og understreger, at der endda kan være tale om flere arbejdspladser, end man mister i landbruget.

Landmand: Når det nu skal være...

CO2-afgiften på landbruget er blevet diskuteret i årevis, og den helt store modstander er landbruget selv.

Erhvervsorganisationen Landbrug og Fødevarer har til nu talt mod en afgift, som de frygter vil tage de penge, som de ellers skulle bruge til at omstille. De har igen og igen understreget, at man sagtens kunne opnå de nødvendige reduktioner ad frivillighedens vej.

Men de accepterer, at CO2-afgiften nu kommer.

- Siden valget har det stået klart, at danskerne har sammensat et Folketing, hvor 154 mandater ønsker en CO2-afgift, siger formand Søren Søndergaard i en pressemeddelelse.

- Derfor er det afgørende for os, at den nye regering vil tilgå arbejdet med respekt for de tusindvis af arbejdspladser og store klimaambitioner, der alene kan indfries, hvis vi fastholder produktionen i Danmark, siger han.

Landmand Kristian Gade har en gård med 400 køer i Bøvlingbjerg og er formand for Holstebro Struer Landboforening.

Også han har tidligere frygtet CO2-afgiften. Men efter præsentationen af regeringsgrundlaget i dag er han blevet mere rolig.

- Når det nu skal være, er vi godt tilfredse med, at hele provenuet skal tilbage til os landmænd, siger han.

- Så skal vi nok gøre alt, hvad vi kan for, at der bliver lavet systemer, så vi kan nedbringe vores CO2-udledning.