Særligt mange unge bytter i disse år kødsovs og hakkebøffer ud med kikærter og plantefars.

28 procent af de 18-34-årige betragter i dag sig selv som fleksitarer, viser en ny undersøgelse, lavet af Coop og Dansk Vegetarisk Forening.

En fleksitar bliver i undersøgelsen defineret som en, der spiser vegetarisk de fleste af ugens måltider.

Der er således i dag over dobbelt så mange af de unge, som siger, de hovedsageligt spiser vegetarisk, end for tre år siden.

21-årige Isabella Ølshøj er en af dem, der har lagt kødet helt på hylden.

- En dag, hvor jeg sad og spiste pasta med kødsovs sammen med min familie, havde jeg bare slet ikke lyst til at spise kød, så besluttede jeg mig for, at jeg ville spise vegetarisk i en uge, og siden har jeg ikke spist kød, fortæller hun.

Coop kan se, at salget af kød i deres butikker falder en smule hvert år. Og de er ikke i tvivl om, hvem der får tallet til at falde mest.

- Det er især de unge, som driver udviklingen, og det er stadig med klima og miljø som den mest udbredte motivation, fortæller Lars Aarup, der er analysechef i Coop.

Dén motivation kan Isabella godt kende fra sig selv.

- Det var bare noget, der gav god mening i forhold til at lave min egen lille kamp for at redde vores klima, siger hun.

Men batter det noget at droppe kødet? Dét mener en af landets førende klimaforskere.

- Danskernes gennemsnitlige CO2-aftryk er på 17 ton. Det er meget højt, og en stor del af det kommer fra maden. Derfor batter det også, når man for eksempel skærer ned på kødet, siger Eigil Kaas fra Københavns Universitet.

Har fået far til at lægge virksomheden om

Det er ikke kun Isabella, der har fået klima på hjernen hjemme i Birkerød. Resten af familien er nu også blevet fleksitarer og spiser sjældent kød.

- Vi er kommet ind i et univers, som vi slet ikke havde fantasi til at kreere selv, siger hendes far, Thomas Ølshøj.

- Isabella har påvirket hele familien til at spise meget mindre kød, både når hun står for madlavningen, men efterhånden også, når vi andre gør, tilføjer han.

Isabellas store påvirkning overrasker ikke madhistoriker Svend Skafte Overgaard. De unge kan nemlig sagtens stille de rigtige spørgsmål over spisebordet.

- Hvor kommer vores mad fra? Hvordan er de dyr, vi spiser, blevet behandlet? Hvad betyder det for klimaet? Det kan provokere nogle diskussioner og prikke til ansvarsbevidstheden hos de voksne, siger han.

Thomas Ølshøj er bilforhandler, men der er forskel på biler - og derfor måtte farmand lave biksen om.

- Isabella syntes simpelthen, det var for kikset, at jeg skulle sælge benzin- og dieselbiler, så hun fik mig til at omlægge min virksomhed, så vi kun sælger og leaser el- og hybridbiler, fortæller han.

Thomas Ølshøj er overbevist om, at de unge kan have en stor og positiv indvirkning på andre generationer.

- Hvis ikke det var for Isabella, så ville vi ikke have spist så lidt kød, og jeg ville ikke have lavet om på min virksomhed, siger han.

Der er gået fem år, siden Isabella Ølshøj droppede kødet. Hun fortæller, at der er sket rigtig meget siden da.

- Der er kommet en større forståelse for, hvor skadeligt kød er for klimaet. Og en større forståelse for, hvorfor man træffer et valg om at droppe kødet, siger hun.