Salen er badet i blåt lys.
På scenen står konferencier og TV2-vært Cecilie Beck. Hun smiler bredt og lader det - hun selv kalder "showet" - begynde.
- Deres Kongelige Højhed, minister, ærede gæster, siger hun og slår ud med armene mod publikum.
Vi er i en hal på havnen i Esbjerg og overværer verdens nok første forsøg på at gøre en klimateknologi lige så sexet som en ny iPhone.
Teknologien hedder CCS - den engelske forkortelse for carbon capture and storage - eller det vi, på godt langt dansk, kalder CO2-fangst og-lagring.
Den første CO2 pumpes ned
Anledningen til begivenheden skal findes 250 kilometer derfra på den udtjente olieplatform Nini. Her ligger skibet Storm Aurora lige nu og pumper den allerførste CO2 - fanget fra en belgisk kemikaliefabrik - ned i undergrunden.
- En fantastisk milepæl, siger Mads Gade, landechef for olieselskabet Ineos, da han træder ind på scenen.
Sammen med en række andre partnere har olieselskabet startet projektet Greensand med en ambition om at lagre store mængder CO2.
Det franske olieselskab Total er i gang med at undersøge mulighederne for et lignende projekt i Nordsøen.
Olieselskaberne, som har tjent enorme summer på at udvinde de fossile brændsler, der har skabt problemet, håber nu på en anden runde indtjening ved at begrave drivhusgasserne fra olien og gassen.
Ultrakort forklaret fungerer teknologien ved at fange CO2 fra danske skorstene, køle det ned, så det bliver flydende og fragte det til et lager i undergrunden, hvor det så pumpes ned.
Timingen er perfekt
Det er godt 50 år siden, det danske olieeventyr begyndte. Dengang åbnede prins Henrik sammen med Mærsk Mc-Kinney Møller hanerne, så olien kunne flyde i land ude fra Nordsøen.
Nu er det hans søn, kronprins Frederik, der står for at åbne hanerne, der skal pumpe CO2'en den anden vej.
Timingen kunne næsten ikke være bedre, og billedet bliver da også flittigt brugt på scenen.
- Det glæder mig i dag at kunne vende trafikken i rørene og sende CO2 tilbage i undergrunden, lyder det for eksempel fra kronprins Frederik, da det bliver hans tur til at tale.
- Til fordel for klimaet, Danmark, for Europa og for planeten, siger han med optimisk underlægningsmusik.
Cecilie Beck træder tilbage på scenen og understreger, hvor meget hun elsker den "historiske forbindelse".
Hvor er knappen?
Så bliver der oprettet en videoforbindelse til platformen i Nordsøen. Musikken skifter til dramatisk.
- Offshore control, can you hear me? spørger kronprinsen.
Det kan de, lyder svaret tilbage fra kontrolrummet.
- Vi er klar til at lagre den første CO2, når du giver os ordren, siger manden ude på Nordsøen.
Så går det hele lidt i stå. Kronprinsen leder efter en knap, der "skulle være et eller andet sted". Den dukker aldrig op. Men det gør ikke noget, for det er selvfølgelig slet ikke fra hallen, men ude fra kontrolrummet CO2-pumpen bliver styret.
- Deres Kongelige Højhed, jeg kan nu bekræfte, at vi har begyndt nedpumpningen af den første CO2 i Nordsøen, lyder det kort efter derude fra.
Musikken bliver triumferende.
Kun en lillebitte smule pumpes ned
CCS er en af grundpillerne i de politiske klimaplaner. Forventningen er, at man i 2025 vil lagre 400.000 ton, og i 2030 vil komme helt op på 3,2 millioner ton CO2 fanget fra danske fabrikker eller forbrændingsanlæg.
Det svarer til omkring en sjettedel af al den CO2, som Danmark til den tid skal spare.
I dag bliver der dog kun pumpet en lillebitte smule CO2 ned. Under 1.000 ton, hvilket svarer til udledningerne fra omkring 70 danskere. Under hele forsøgsfasen skal tankskibet sejle frem og tilbage mellem Belgien og Danmark, til der er lagret i alt 15.000 ton CO2.
Hvis regeringens planer om at bruge CCS til at nå de danske klimamål og dermed overholde vores del af Parisaftalen, skal der rigtig meget mere til.
Og Klimarådet - regeringens uafhængige ekspertråd - har ved flere lejligheder advaret regeringen mod at stole for blindt på, at CCS virkelig vil levere så store reduktioner.
- Vi har nu et eksperiment, som løber af stablen. Men at få det op i fuld skala så det bliver til de millioner af tons, som der skal til, tager tid, lød det i går fra næstformand i Klimarådet, Niels Buus Kristensen.
Det skal lykkes
Kritikken af CCS har tidligere været massiv, fordi den indtil videre ikke har leveret de store reduktioner i verden, som flere regeringer i verden ellers har lovet.
Derfor er den også mest blevet set som en dårlig undskyldning for ikke at skære ned på udledningen af drivhusgasser, som der er brug for.
Men stemningen er vendt.
Gennem de sidste årtier er der blevet udledt så meget CO2, at det i dag kræver meget store reduktioner, hvis vi skal holde temperaturerne på et sikkert niveau, og CCS er derfor ikke længere til at komme uden om.
Det har både FN's Klimapanel - IPCC - og det danske klimaråd og stort set alle andre grønne organisationer og eksperter indset.
Derfor er der også fuld opbakning fra blandt andet den grønne tænketank Concito til at bruge de 40 millliarder skattekroner, som der indtil videre er sat af i støtte til teknologien.
- Vi skal ikke mange år tilbage, før vi også gav mange milliarder kroner i støtte til vindmøller og solceller, siger senioranalytiker Tobias Johan Sørensen til Politiken.
- Hvis vi venter, går der bare flere år, hvor udslippet fra affaldsforbrændinger og cementfabrikker fortsætter.
Alt det, der mangler
Når Klimarådet er urolige, handler det ikke så meget om selve teknologien, men mere om tidsplanen holder. For der er brug for at reducere markant allerede inden 2030, hvis Parisaftalen skal overholdes.
Som det ser ud nu, er der ikke mere på plads end det, der er blevet vist frem i Esbjerg i dag.
For eksempel er det ikke besluttet, hvor CO2'en skal fanges. Det første udbud til fangst mangler stadig at blive afgjort, og der er stadig problemer med at få den del af teknologien til at virke optimalt. Der er heller ikke bestilt skibe - som tager flere år at bygge - eller lagt et eneste rør.
Klimarådets råd til regeringen lyder derfor: Brug de kendte teknologier - elbiler, vedvarende energi, varmepumper og isolering - så I er sikre på at nå målene i 2025 og 2030. Regn først derefter med CCS.
Fremtiden er usikker
Klimaminister Lars Aagard kender godt indvendingen fra eksperterne og vil i dag ikke love, at det kan nå at give reduktioner i 2025.
- Når vi har resultatet af det første udbud, vil man kunne se, hvor meget der kan fanges inden for en tidsramme. Det kan jeg ikke svare på endnu, før jeg kender resultatet.
Klimarådet er skeptiske over for, at man kan nå det til 2030. Kan vi det?
- Blandt en håndfuld af sager er det her en af dem, der har topprioritet på mit skrivebord. Så jeg er fortrøsningsfuld for, at vi kan get the job done, siger han.
- Jeg anerkender, at fremtiden er usikker. Den politiske opgave er så at mindske den usikkerhed, og det er jeg fast besluttet på at gøre.
Lige meget hvordan man vender og drejer det, er det nemt at forstå hypen i Esbjerg.
Den danske forskningsinstitut Geus har regnet ud, at den samlede danske undergrund formentlig rumme helt op mod 22 gigaton CO2. Det svarer til mange hundrede års udledninger fra Danmark.
Og i en ny analyse, som tænketanken Kraka har lavet for Greensand-projektet, er der på tværs af EU-landene et potentiale for at fange og lagre mellem 360 og 790 millioner ton CO2 i 2030, skriver Jyllands-Posten i dag.
Det er mellem otte og 18 gange så meget som Danmarks samlede udledning.