Flere hundrede forskere har - under FN's Klimapanel (IPCC) - gennem de sidste otte år tygget sig igennem flere tusinde studier om klimaforandringer.
Frugten af deres arbejde er nu blevet fremlagt for verden i kondenseret form i en rapport, der er lige til at lægge på natbordet hos verdens ledere.
Rapporten indeholder den vigtigste viden om klimaforandringerne: Hvordan de varmere temperaturer påvirker jorden og livet på den - og ikke mindst hvad vi kan gøre for at bremse dem.
Her er Klimapanelets vigtigste pointer.
Det overordnede budskab
Den samlede hovedrapport fra FN er udkommet ad flere omgange og er mange tusinde sider lang.
Men forskernes vigtigste budskab kan siges meget kort: Gør noget nu - ellers er det for sent.
Konkret skal verdens udledninger toppe nu og være halveret i 2030. Hvis ikke verdens politikere klarer den opgave, vil det ikke længere være muligt at begrænse opvarmningen på kloden til 1,5 grader og dermed undgå de værste konsekvenser.
- Klimatidsbomben tikker. Dagens rapport er en vejledning til at uskadeligegøre den. Det er en overlevelsesguide for menneskeheden, for den viser, at 1,5 grader stadig er muligt, siger FN's generalsekretær, Antonio Guterres, til rapporten.
Klimaforandringerne er her allerede
Gennemsnitstemperaturen på kloden er i dag steget 1,1 grader, og det er utvetydigt på grund af mennesket udledning af drivhusgasser, slår rapporten fast.
Opvarmningen har ifølge rapporten allerede ført til flere og voldsommere vejrekstremer "som hedebølger, kraftig nedbør, tørke og tropiske cykloner".
Det mærkede vi blandt andet sidste år i Europa, hvor mange lande var ramt af langvarig tørke, skovbrande og rekordhøje temperaturer.
Vi har redskaberne
Det kræver ikke nye opfindelser at løse problemet.
- Der er adskillige muligheder for at nedbringe udledningerne, lyder det i rapporten.
Den nævner blandt andet solenergi, vindenergi og reduceret madspild som nogle af løsningerne og understreger, at flere af teknologierne - blandt andet sol og vind - endda er faldet markant i pris.
På den anden side konstaterer rapporten også, at både offentlige og private pengestrømme stadig i højere grad går til fossile brændsler end til klimaløsninger.
Halvdelen af kloden er udsat
Mellem 3,3 og 3,6 milliarder mennesker lever ifølge rapporten steder, der er "meget udsatte" i forhold til klimaforandringer.
Klimaforandringer rammer hårdest i de lande, som i forvejen ikke har meget at stå i mod med.
Ifølge rapporten var dødeligheden som følge af oversvømmelser, tørke og storme 15 gange højere i de udsatte lande sammenlignet med mere robuste lande.
På vej mod tre graders opvarmning
Hvis verdens lande ikke strammer deres klimapolitikker, vil temperaturen i 2100 komme helt op på tre grader, lyder en konklusion i rapporten.
Her skal man huske, at der er tale om gennemsnit.
Danmark er i dag allerede blevet 1,5 grader varmere, og ifølge Sebastian Mernild - der er en af den danske hovedforfattere på rapporten - kan temperaturstigningen i Danmark komme helt op på fem grader.
På Arktis - hvor en stor del af verdens is gerne skulle blive liggende - er temperaturstigningen i dag på 3,1 grader.
Billigst at skære ned
Gjort op i kroner og øre er det ifølge rapporten billigere at begrænse opvarmningen, end betale for skaderne bagefter.
Derudover er der en række fordele ved at begrænse udledningerne, som også har økonomisk betydning.
Færre drivhusgasser vil nemlig forbedre luftkvaliteten og dermed også vores sundhed. Det, vi på den måde kan spare i sundhedsudgifter, kan ifølge rapporten være et lige så højt eller højere beløb end det, der skal betales for at nedbringe udledningerne.
Al handling hjælper
FN's Klimapanel slår fast, at hver eneste nøk på termometeret vil resultere i "hurtigt eskalerende farer".
- Mere intense hedebølger, tungere nedbør og andre ekstreme vejrforhold øger risici for menneskers sundhed og økosystemer yderligere, skriver IPCC.
- Usikkerhed om mad og vandforsyninger forventes at stige med øget opvarmning. Når risikoen kombineres med andre uønskede hændelser - som pandemier og konflikter - bliver de endnu sværere at håndtere.
Det lyder deprimerende, men omvendt viser det, at enhver temperaturstigning, der kan undgås, har stor betydning.