Østersølande lover at syvdoble strømmen fra havvindmøller

Statsministeren mødes med europæiske topfolk for at aftale, hvordan der kommer mere vindenergi i Østersøen.

EU-Kommissionsformand Ursula von der Leyen var også i Danmark i maj 2022, da flere europæiske lande lavede en aftale vedrørende udbygning af havvindmøller i Nordsøen. Nu er turen kommet til Østersøen, og formanden er i dag igen på dansk jord. (Foto: © Bo Amstrup / Ritzau Scanpix, Ritzau Scanpix)

Danmark er i dag vært for et europæisk topmøde, der skal sætte gang i opførelsen af flere havvindmøller i Østersøen.

Den grønne strøm fra havvind skal på sigt gøre landene i Østersø-regionen fri af russisk gas og samtidig hjælpe klimaet.

Til energitopmødet deltager blandt andet Ursula von der Leyen, der er formand for EU-Kommissionen, samt de politiske overhoveder fra Finland, Tyskland, Polen, Letland, Sverige, Estland og Litauen.

Der skal laves en aftale for, hvordan man kan samarbejde om at producere mere vindenergi i Østersøen, og hvordan man skal lave flere og bedre el-forbindelser mellem landene.

Forud for mødet oplyser Statsministeriet, at der er enighed om en aftale på mindst 19,6 gigawatt havvind i Østersøen i 2030, hvilket er syv gange så meget, som den nuværende kapacitet er på.

Herudover anerkender landene ifølge ministeriet, at potentialet for offshore vind i Østersøen er på op til 93 gigawatt.

Planerne om udbygning af havvindmøller i Østersøen skal hjælpe med at gøre os fri fra russisk gas. Derudover er det en klimavenlig energikilde modsat gas, der er et fossilt brændstof. (Foto: Bo Amstrup / Ritzau Scanpix/Ritzau Scanpix) (Foto: © Bo Amstrup / Ritzau Scanpix, Ritzau Scanpix)

Hos Green Power Danmark så man gerne, at aftalen kom til at omhandle cirka en fjerdedel af potentialet på 93 gigawatt i 2030, og at man så skruede op frem mod 2050:

- Vi så herefter gerne, at man lavede en målsætning om at udnytte halvdelen af potentialet frem mod 2050. Det er en kæmpemæssig opgave, så vi har brug for at bruge så mange områder som muligt til at udbygge havvind, siger Kristian Jensen, der er direktør hos Green Power Danmark, som er en erhvervsorganisation for den danske energisektor.

19,6 gigawatt er et "gigantisk stort tal," forklarer Jacob Østergaard, der er professor inden for el- og energisystemer på Danmarks Tekniske Universitet.

- Det svarer til energiforbruget for 20 millioner husstande, så det er rigtig meget energi, siger han.

Professor Jacob Østergaard mener, at aftalen er det helt rigtige at gøre:

Jacob Østergaard mener, det er "det helt rigtige" at gøre, hvis vi skal indfri vores mål og ambitioner om grøn omstilling. Derudover er det super godt i forhold til at sikre forsyningerne og blive uafhængig af russisk gas.

Men vi har enormt travlt.

- Det er virkelig ambitiøst i forhold til hele den industri, der skal bygges op omkring det, vurderer professoren.

Bornholm skal lave 3 gigawatt

Et område, der allerede er i spil, når det handler om udbygning af havvindmøller, er Bornholm.

Øen skal senest i 2030 være en såkaldt energiø, hvor der opsættes havvindmøller i stor stil.

Et bredt flertal i Folketinget har netop besluttet, at energiøen skal lave 3 gigawatt grøn strøm fra havvindmøllerne. Tidligere var planen, at energiøen skulle bidrage med 2 gigawatt.

I danske rammer er 3 gigawatt meget, og til sammenligning er der i dag tilkoblet i alt 2,3 gigawatt havvind fra alle Danmarks havvindmøller.

Men det er ikke kun danskerne, der skal nyde godt af den grønne strøm. Energiø Bornholm skal kobles til det tyske elnet, så den grønne strøm kan flyde til resten af Europa.

Når landene ved dagens topmøde skal diskutere, hvordan øvrige el-forbindelser i Østersøen bedst kan udbygges, kan det på sigt påvirke din og min pengepung, fordi det kan gøre strøm billigere.

- Vi håber på, at der i dag kommer konkrete løfter om etablering af havvind og forbindelser mellem landene, så vi kan få en bedre infrastruktur til at flytte strømmen rundt. Det vil gøre, at markedet fungerer bedre, og at vi kan få priserne ned, siger Kristian Jensen, direktør i Green Power Danmark.

Bornholm skal senest i 2030 være en energiø. (Foto: © Ida Marie Odgaard, Ritzau Scanpix)

Polen vil helst diskutere gas

Topmødet i dag kommer ikke kun til at handle om havvindmøller, hvis det står til Polen.

Polen mener, at vi på kort sigt må fokusere på det problem, vi står overfor lige nu: Inflation og risikoen for at mangle fossile brændstoffer som gas.

Det fortæller den polske ambassadør i Danmark, Antoni Falkowski:

- Vi står i en krise lige nu, der giver høje priser og påvirker vores arbejdsmarked. Så vi må på den korte bane kigge på, om det er nødvendigt at erstatte russisk gas og olie med gas og olie fra andre lande, siger Antoni Falkowski og fortsætter:

- Og så må vi se på den lange bane, hvordan vi senere kan erstatte fossile brændstoffer med energi fra vind og sol.

Her kan du høre, hvilke forventninger den polske ambassadør i Danmark, Antoni Falkowski, har til mødet:

Det betyder dog ikke, at vi skal glemme alt om havvindmøller fra Polens side. Antoni Falkowski fortæller, at polakkerne forventer, at der kan blive opført havvindmøller i polsk farvand med en kapacitet på 11 gigawatt.

- Vi er allerede startet på udbygningen, så de første polske havvindmølleparker vil være i gang i Østersøen i 2025-2026. Hvis vi kigger frem mod 2040 kan det være, at vi er oppe på 11 gigawatt, siger Antoni Falkowski.