Symbolikken er så dejlig tyk, at man næsten kan tage fat om den.
I sommeren 1972 åbnede prins Henrik - for rullende kameraer - hanerne for den første danske olie. Hans tale til lejligheden handlede om den velstand og de mange arbejdspladser, olien ville give os, og om at Danmark nu forhåbentlig ville kunne gøre sig gældende som olienation.
I dag vil hans søn kronprins Frederik åbne en ny hane, der kan pumpe CO2'en fra olien og andre fossile brændsler den modsatte vej - ned i undergrunden. For at spare atmosfæren for CO2, der varmer kloden op, og med samme håb om fremtidige forretninger.
- Det er selvfølgelig enormt spændende for os og forhåbentlig også starten på et nyt eventyr for Danmark, siger Mads Gade, som er landechef for olieselskabet Ineos, der står bag projektet.
Perspektiverne er svimlende
Projektet hedder Greensand og er det første forsøg herhjemme med at lagre CO2 i undergrunden i Nordsøen.
CO2'en er blevet fanget fra skorstenen på en belgisk kemikaliefabrik og fragtet herop med et skib. Herfra skal det pumpes ned i undergrunden på det udtjente oliefelt Nini, der ligger 250 kilometer ude i Nordsøen.
Det er kun et forsøg og derfor også en meget beskeden mængde, der skal pumpes ned.
I det samlede pilotprojekt skal der alt i alt lagres 15.000 ton.
Danmark skal skære omkring 20 millioner ton CO2 om året for at leve op til vores klimamål i 2030, så forsøget her vil altså give under en promille til den målsætning.
Men fremtidsperspektiverne er svimlende.
Lykkes det at få alt til at spille, vil Greensand-projektet i 2030 kunne fjerne otte millioner ton CO2 årligt, altså mere end en tredjedel af den mængde CO2, vi skal spare.
Og ifølge beregninger fra det danske forskningsinstitut Geus kan den samlede danske undergrund formentlig rumme helt op mod 22 gigaton CO2. Det svarer til mange hundrede års udledninger fra Danmark.
Både FN's Klimapanel og de danske klimaeksperter er enige om, at teknologien ikke er til at komme uden om, hvis vi skal holde temperaturerne på kloden nede.
- Så skal vi simpelthen lagre noget på en eller anden måde. Og det her er så en af de muligheder, der er for at gøre det, siger Brian Vad Mathiesen, professor i energiplanlægning på Aalborg Universitet.
Eksperter: Det kommer ikke til at virke i tide
Interessen for indvielsen i Esbjerg i dag er derfor også enorm. Ud over kronprinsen kommer klimaminister Lars Aagaard (M), og Europa-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, sender en videotale.
Det er allerede blevet et flittigt brugt udtryk, at man med indvielsen i dag "vender trafikken i rørene". Så store ord bruger klimaeksperterne ikke.
- Vi har nu et eksperiment, som løber af stablen. Men at få det op i fuld skala, så det bliver til de millioner af tons, som der skal til, tager tid, siger Niels Buus Kristensen, der er næstformand i Klimarådet.
Regeringen forventer i sine planer, at CO2-fangst og lagring vil kunne hjælpe os med at nå de danske klimamål ved at fjerne 400.000 ton CO2 i 2025 og over tre millioner ton i 2030. Der er afsat næsten 40 milliarder kroner til at få det til at lykkes.
Men Klimarådet mener ikke, det er realistisk.
- Det bliver svært, siger Niels Buus Kristensen.
- Det er en omfattende planlægning og koordineringsproces, der skal til for at få så store anlæg op at stå i 2030, siger han.
Klimarådet kalder det "fornuftigt" at satse på den nye teknologi på den lange bane, hvor Danmark skal være klimaneutral. Men samtidig advarer de regeringen mod at stole på, at den vil bringe os hen mod klimamålene.
Mål, der er sat netop i 2025 og 2030, fordi det ikke er ligegyldigt, hvornår vi reducerer udledningen af drivhusgasser. Hvis temperaturerne skal holdes nede, kræver det store reduktioner allerede i 2030.
Klimarådet mener i stedet, at man skal spille sikkert og hente reduktionerne med de tiltag, vi allerede kender - som f.eks. solceller, vindmøller og elbiler - og se det som en bonus, hvis fangsten og lagringen lever op til de høje forventninger.
Det samme mener professor Brian Vad Mathiesen.
- Det er sikkert, at man kan købe et fjernvarmerør, at man kan købe isoleringsmaterialer, elbiler og vindmøller. Men vi kender ikke udviklingen af den her teknologi, siger han.
I Norge er de længere fremme
Hvad der helt lavpraktisk mangler bliver lidt tydeligere, hvis man kigger på Norge.
Her er der gang i et lignende projekt, hvor man i 2024 vil fange og lagre op mod 400.000 ton CO2. Her er man allerede et godt stykke fremme med infrastrukturen. De steder, hvor CO2'en skal fanges, er udpeget. Skibene, der skal fragte CO2'en, er bestilt og i gang med at blive bygget i Kina. Og ved Bergen er man langt med at bygge den terminal, hvor CO2'en skal opbevares, inden den skal pumpes ned i undergrunden. Men alligevel ser det lige nu ud til, at projektet bliver både forsinket og dyrere, end man først regnede med.
I Danmark er det endnu ikke besluttet, hvor CO2'en skal fanges fra, og der er endnu ikke taget skridt hen imod at etablere nogen infrastruktur som for eksempel skibe.
Fangsten mener Mads Gade fra Ineos er det største problem
- Vi kan godt være klar, men vi kan ikke lagre noget CO2, hvis det ikke bliver fanget nogen steder, siger han.
- Jeg tror, det kan lade sig gøre. Men det er vigtigt, at der bliver sat skub i det inden for kort tid, hvis det skal nås.