Det kan godt være, at det ser svært ud at nå Danmarks 2025-klimamål. Men i regeringens øjne er målet for 2030 også vigtigere.
Sådan lyder det fra klimaminister Lars Aagaard (M).
- Det er primært 2030-målet, der er det langsigtede mål, vi fokuserer på nu, siger ministeren.
Tidligere i dag kaldte Danmarks førende forsker på området det for 'fuldstændig urealistisk' at komme i gang med at fange CO2 så tidligt, som regeringen lige nu regner med.
Det greb skal ellers ifølge den seneste prognose spare atmosfæren for mange hundredtusinder tons CO2 i 2025 og 2026 og dermed bidrage til det kommende klimamål.
Men det kan "aller-allertidligst" lade sig gøre fra 2027, mener forskeren, Philip Fosbøl fra DTU.
Lars Aagaard siger som svar på det, at regeringen også deler bekymringen om, hvor hurtigt teknologien kan komme i drift i stor skala.
- Så vi er sådan set enige i, at det ikke er særlig sandsynligt, at det bliver til noget i 2025, siger Lars Aagaard.
Intet er garanteret i 2025
Til gengæld regner han og regeringen med, at en øget brug af biobrændstoffer - lavet på for eksempel raps eller brugt fritureolie - kan lukke hullet i 2025.
En løsning, som flere eksperter ellers har kritiseret som dyr og med tvivlsom klimaeffekt.
Også på flere andre områder har for eksempel Klimarådet advaret om, at det ser svært ud med at nå målet for 2025.
Lars Aagaard erkender da også, at det er svært at garantere, hvordan det ender med udledningerne om to år.
- Man skal ikke bilde danskerne ind, at man kan sætte to streger under noget, når det handler om fremtiden. Det kan være, at energipriserne er væsentligt anderledes til næste år. Det kan være, at Elon Musk har sat priserne på elbiler yderligere ned. Det kan være, at vores fødevareproduktion er gået ned - og så videre.
- Så der vil hele tiden være nogle forudsætninger, der bevæger sig, siger klimaministeren.
Og det er også det, der får ham til at prioritere 2030-målet foran at sikre hurtige klimaforbedringer hen mod 2025, hvis hullet bliver for stort.
Det kan kræve noget 'vildt'
- Så må man jo overveje, om man vil gøre et eller andet vildt på den korte bane, eller om man vil føre en klimapolitik, hvor det, vi hjælper, det er frem mod det vigtigste, nemlig 2030-målet, siger Lars Aagaard.
- Man skal gøre sig bevidst om, at det er alvorlige sager, vi snakker om, hvis vi skal reducere CO2-udslippet i Danmark på meget, meget kort bane, understreger ministeren.
Han nævner selv, at det kunne kræve, at man satte fartgrænsen ned til 100 kilometer i timen på motorvejene.
Eller at man hævede prisen på diesel og benzin eller afgifter på industriens udledninger markant - hvilket formentlig ville koste arbejdspladser.
- Så man skal ikke tro, at det kommer, uden at rykke ved nogle af de andre balancer, der er i vores klimapolitik: beskæftigelse, social balance og sådan noget.
- Det er et spørgsmål om at sørge for, at en meget bred del af danskerne hele tiden står bag den langsigtede klimapolitik, siger Lars Aagaard.
SF: 2025 skal overholdes
Spørger man i oppositionspartiet SF er det ikke en mulighed at se bort fra målet i 2025.
- Det er jo nedslående nyheder, at CO2-fangst ikke kan levere det, der var håbet på fra regeringens side til 2025-målet. Det sætter bare to meget fede streger under, at vi skal til at kridte skoene for at komme i gang med nogle andre tiltag for at nå 2025-målene, siger partiets klimaordfører, Signe Munk.
SF foreslår selv blandt andet at tage flere lavbundsjorde ud i landbruget, at rulle fjernvarme ud hurtigere eller at øge prisen på diesel.
- Det peger direkte ind i hurtig grøn omstilling. Så jeg køber ikke det med at nå det til 2025 skulle være et benspænd, siger Signe Munk.
Ordføreren er dog med på, at det kan kræve store indgreb i nogle danskeres hverdag.
- Men vi kan ikke svigte på vores klimamål. Også når den grønne omstilling kræver tiltag, som laver om på samfundet, som vi kender det, siger Signe Munk.