Der skal fremover være færre dyr - især køer der udleder store mængder drivhusgasser - på de danske gårde, hvis Danmark skal leve op til sine klimamål.
Og det kommer til at koste arbejdspladser, fordi en stor del af de danske gårde i dag er bundet op på en stor kød- og mælkeproduktion.
Det slår Klimarådet, der rådgiver regeringen i klimaspørgsmål, fast i en ny analyse.
Klimarådet har regnet på, hvad det vil betyde, hvis landbruget skal til at betale en klimaafgift på 750 kroner for hvert ton CO2, metan eller lattergas, der ryger ud fra deres gård.
Rådet konkluderer, at afgiften vil skære en stor del af landbrugets udledninger, men de danske landmænd skal også forberede sig på at producere på en anden måde. Og at det betyder færre arbejdspladser.
- Der er ingen tvivl om, at hvis man ændrer fra en produktion med mange husdyr til en produktion med færre husdyr, så vil det have betydning for arbejdspladserne, siger Jette Bredahl Jacobsen, næstformand i Klimarådet.
Regeringen har ellers i sit grundlag lovet, at en CO2-afgift skal udformes, så "konkurrenceevnen ikke forringes, og der dermed ikke flyttes arbejdspladser ud af landet samlet set".
Men det er et svært løfte at holde, hvis man samtidig vil sikre, at landbrugets klimamål overholdes.
- Vi ser det som ret udfordrende, siger Jette Bredahl Jacobsen.
Færre dyr giver færre arbejdspladser
En CO2-afgift vil gøre det dyrere at forurene for landmændene. Til gengæld vil afgiften gøre det billigere for landmænd, der investerer i nye klimatiltag.
Klimarådets analyse viser, at landbruget kan skære 45 procent af sine udledninger i 2030, hvis det bruger alle de teknologier, som med sikkerhed kan siges at virke i dag.
Det er imidlertid ikke nok til at nå klimamålet i 2030. For det kræver en reduktion på 55 til 65 procent.
- Derfor peger vi på, at en strukturel omstilling også er en del af kagen, siger Jette Bredahl Jacobsen, der er næstformand i Klimarådet.
Oversat til godt dansk betyder det, at nogle landmænd med en afgift vil blive nødt til at ændre deres produktion. For eksempel at gå fra at have kvæg - der udleder store mængder drivhusgasser - til at producere planter som korn og kartofler, der kan spises direkte af mennesker.
- Planteproduktion vil være relativt mere fordelagtigt end kvægproduktion, hvis man implementerer en drivhusgasafgift, siger Jette Bredahl Jacobsen.
Kommer der færre dyr i dansk landbrug vil det uvilkårligt medføre et tab af arbejdspladser i landbruget, da mange af arbejdspladserne er bundet til dyrene. Det kræver simpelthen flere hænder at have køer og grise end en mark med planter.
Men arbejdspladserne vil ifølge analyser fra de økonomiske vismænd opstå andre steder.
Minister tror på nye teknologier
En CO2-afgift vil også samlet set betyde et tab for landbruget. Selv hvis alle pengene fra afgiften føres tilbage som støtte, som regeringen har bebudet, vil afgiften koste landbruget otte procent af indtjeningen.
De to ting bekræfter interesseorganisationen Landbrug og Fødevarers frygt for en CO2-afgift.
-Det er sådan, at når man påfører landbruget en CO2-afgift, vil det betyde, at der vil ske et fald i produktionen. Herunder et stort fald i den animalske produktion, siger klimachef Niels Peter Nørring.
- Den produktion vil så opstå andre steder. Det er jo ikke sådan, at fordi man har en CO2-afgift i Danmark, så vil forbruget af fødevarer globalt ændre sig. Derfor vil produktionen flytte ud til andre dele af verden, hvor der er en lige så stor - eller endda større - udledning af CO2-gasser.
Klimarådet er dog ikke enig i den pointe. I analysen skriver de, at andre lande ligesom Danmark også skal leve op til deres klimaløfter og derfor ikke går fri af nye krav.
Klimaminister Lars Aagaard (M) er mere optimistisk end Klimarådet i forhold til, hvor stor en CO2-reduktion landbruget kan nå ved hjælp af teknologi.
- Jeg er grundlæggende teknologipositiv, siger han.
- Jeg tror på, at i det øjeblik, at fødevareerhvervet kan se, at der kommer en klimaafgift, og de kender niveauet, så vil der også komme en myriade af nye teknologiske løsninger på banen.