Klimarådets advarselslamper blinker: Derfor risikerer Danmark at misse klimamålene

Det kan tælles på en halv hånd, hvor længe der er til 2025.

Her skal Danmark have opfyldt sit første klimamål og reduceret udledningerne af de drivhusgasser, der varmer kloden op, med mellem 50 og 54 procent.

Den tidligere regering regnede med, at de manglede at finde 0,4 millioner ton CO2 for at nå de 50 procent. Men Klimarådet konkluderer i en nye rapport, at der nu skal 0,9 millioner ton til at nå det.

Det skyldes blandt andet, at det er gået for langsomt med at sætte gang i støttepuljerne til at fange og lagre CO2. Det er samtidig heller ikke er lykkedes at omlægge lavbundsjorde - landbrugsjorde, der udleder drivhusgasser - til natur i det nødvendige tempo.

Der er dog en joker, som Klimarådet også peger på. De højere energipriser, som krigen i Ukraine har medført, kan have sænket energiforbruget i samfundet og dermed sparet os noget CO2.

For at være på den sikre side til at nå målet foreslår Klimarådet, at man hæver afgiften på truckdiesel. I dag er det billigere for vognmænd at tanke diesel i Danmark end i Tyskland, hvor afgiften er blevet hævet. Derfor tanker mange tyske vognmænd i Danmark, og det belaster det danske klimaregnskab.

Klimarådet anbefaler derudover, at man går efter at reducere mere end 50 procent.

Det vil både gøre det lettere at nå 2030-målet og EU's klimamål - og så ville det også være det bedste for klimaet.

Jo hurtigere vi reducerer, jo færre drivhusgasser ender ude i atmosfæren, og jo mindre global opvarmning får vi i sidste ende.

Det næste klimamål, som Danmark har sat sig, er i 2030.

Her skal vi have fjernet 70 procent af drivhusgasserne, men heller ikke det mål er vi på rette vej i mod, siger Klimarådet.

- Lige nu er der store risici forbundet med den plan, som regeringen har lagt frem, siger Peter Møllgaard, formand for Klimarådet.

Det skyldes blandt andet, at man politisk regner med at kunne hente en stor del af reduktionerne med nye teknologier. Men Klimarådet er nervøse for, om de er langt nok fremme til at sikre målet.

Det gælder blandt andet fangst og lagring af CO2. Selv om der er flere forsøg i gang herhjemme mangler der nemlig stadig en stor del af planen. Der mangler stadig store anlæg til at fange CO2'en fra de danske skorstene, og der er kun gennemført forsøg med at pumpe mindre mængder CO2 ned i undergrunden.

- Vi vil gerne vil se konkret evidens for, at de her teknologier kan bringe os i mål, siger Klimarådets formand, Peter Møllgaard.

Danske politikere har ofte pralet af at have et af de mest ambitiøse klimamål i verden.

Men den påstand banker Klimarådet nu en pæl igennem. Det skyldes, at EU også har hævet deres klimamål fra 40 procents reduktion i 2030 til 55 procent, hvilket får de danske indsats til at stå i et mindre glansfyldt lys.

- Danmark har været tidligt ude med ambitiøse klimamål for drivhusgasreduktion, og det har efterladt et indtryk af, at vi er langt foran de fleste andre lande. Men realiteten er, at EU’s klimapolitik på flere områder går længere end den danske, fastslår Klimarådet.

De skærpede krav betyder, at Danmark skal finde flere reduktioner på transport, landbruget og energieffektivitet i bygninger. Eller populært sagt på "biler, bønder og boliger".

- Det er de sektorer, som Danmark notorisk har svært ved at omstille, så derfor betyder det desværre, at selvom vi lever op til vores egne nationale mål, så betyder det ikke i sig selv, at vi får opfyldt EU-målene, siger Jens Mattias Clausen, der er EU-programchef i tænketanken Concito.

Konklusionerne i rapporten presser især på for mere handling på landbruget, som lige nu halter bagud.

Politisk er der planer om at indføre en CO2-afgift, som Klimarådet mener er afgørende. Men her venter man på anbefalingerne fra en ekspertgruppe, der skal komme med anbefalinger til, hvordan en afgift kan skrues sammen.

Det arbejde er imidlertid forsinket og forventes først at komme til efteråret. Forsinkelsen er ifølge Klimarådet "ærgerligt".

De advarer derudover om, at regeringens strategi for en afgift i landbruget er "særdeles risikofyldt." Det skyldes, at regeringen i sit grundlag har gjort det klart, at en afgift ikke må påvirke konkurrenceevne og arbejdspladser.

Hvis det skal tages helt bogstaveligt, bliver det ifølge Klimarådet svært at lave en afgift, der rent faktisk nedbringer udledningerne.

Ifølge Klimarådet er der nemlig brug for færre dyr - køer og grise - i Danmark, da det er her, en stor del af udledningerne kommer fra.

Men skal der være færre dyr, vil det ifølge både de økonomiske vismænd og Klimarådet betyde færre arbejdspladser i landbruget, da mange af dem er bundet til dyrene.

Industrien er modsat landbruget blevet bedt om at betale en afgift på 750 kroner for hvert ton CO2, de lukker ud.

Det skulle ifølge planen give 2,5 millioner ton reduktioner.

Men Klimarådet sår i rapporten tvivl, om en afgift virkelig vil reducere så meget, og råder derfor regeringen til også at se på, om den afgift er høj nok.

Klimarådet peger også på en helt blind vinkel i klimapolitikken.

Nemlig den, der handler om danskerne klimaaftryk, der ifølge Klimarådet er "det næsthøjeste per indbygger i EU".

Rapporten konkluderer, at hvis man regner vores forbrug - for eksempel kødindtag, import af varer og flyrejser - med i regnestykket, er udledningerne meget højere, end det fremgår af det danske klimaregnskab.

Faktisk 50 procent højere, slår Klimarådet fast og konstaterer, at der ikke er et mål for at nedbringe de udledninger.

De forslår blandt andet, at der indføres en passagerafgift på flyrejser og på produkter, som fører til skovrydning i udlandet som for eksempel dyrefoder, palmeolie, læder, gummi, kaffe og kakao.

Derudover mener Klimarådet, at der skal gøres en indsats for at få danskerne til at spise grønnere.

En gennemsnitlig dansker indtager ifølge rapporten mere end dobbelt så mange animalske fødevarer som den gennemsnitlige verdensborger. Det vil altså sige kød, mælk og ost, som udleder meget CO2.

Derfor mener Klimarådet også, at regeringen skal se på, om der kan lægges forbrugsafgifter på de mest klimabelastende fødevarer.