Regeringen vil nå klimamålet i 2025 ved at bruge et kontroversielt værktøj, som en lang række eksperter på klimaområdet flere gange har advaret mod.

Og som Socialdemokratiet tidligere selv har kritiseret.

Helt konkret vil regeringen indføre et krav om at blande flere biobrændstoffer - lavet på for eksempel raps eller brugt fritureolie - i tanken på landets lastbiler.

- Vi kommer i mål med 2025-målet. Det er helt afgørende, når vi er et af de lande i verden, der opstiller de mest ambitiøse klimamål. Så skal vi også realisere dem. Det gør vi med grønne brændstoffer, siger statsminister Mette Frederiksen (S) på et pressemøde på Marienborg.

Biobrændstoffer kan enten kan være lavet på afgrøder som raps eller halm - eller på affaldsprodukter som for eksempel fritureolie eller slagteriaffald. Men ifølge flere eksperter er det tvivlsomt, hvor meget det egentlig vil hjælpe klimaet.

- Det er en meget uheldig måde at bringe sig selv i mål på, siger Torsten Hasforth, der er cheføkonom i Concito.

- Det betyder, at vi på papiret kan nå i mål, fordi vi tæller biobrændstoffer som nul udledning. Vi siger, at de er klimaneutrale. Men i virkeligheden er de det måske ikke, siger han.

Også Enhedslisten er kritiske.

- De tager en meget kontroversiel model i brug, hvor man putter fødevarer i biltanken. Det er ikke særlig grønt på verdensplan, så jeg er lidt skeptisk i dag, siger Mai Villadsen, politisk ordfører for Enhedslisten.

Der kommer ikke mere fritureolie

Eksperternes skepsis handler om flere ting.

Blandt andet, at der skal bruges landbrugsjord for at lave brændstofferne. Det vil altså skabe mere pres på klodens arealer på et tidspunkt, hvor det ellers anbefales at tage landbrugsjord ud af drift og omdanne det til natur og skov, der kan hjælpe med at løse klimakrisen.

Det problem er ifølge Concito størst, når det handler biobrændstoffer lavet direkte på afgrøder - det man kalder førstegenerationsbrændstoffer.

- Hvis man regner på det, er klimaeffekten (for det) nok omkring nul, måske endda værre. Måske er det næsten bedre at køre på diesel, siger Torsten Hasforth.

Regeringen vil dog for netop at løse det problem indføre et loft over, hvor stor en andel der må komme fra førstegenerations brændstoffer. Men selv hvis brændstofferne bliver lavet på affaldsprodukter - det man kalder andengenerationsbrændstoffer - kan det ifølge eksperterne være problematisk.

Det skyldes, at det vil øge efterspørgslen på affald, som faktisk er en dyrebar ressource i den grønne omstilling og derfor ofte bliver lovet væk til flere formål i den grønne omstilling.

- Problemet er, at råvarematerialerne til andengenerationsbiobrændstof er stort set allerede brugt i dag, så hvis man vil have mere, skal man nærmest uanset hvad dyrke flere afgrøder, har Jannick Schmidt, professor ved Aalborg Universitet, tidligere forklaret Klimamonitor.

En lidt poppet oversættelse af eksperternes anke: Der kommer ikke mere brugt fritureolie i verden. Ved at bruge biobrændstoffer risikerer man at øge efterspørgslen på det, så det måske pludselig bliver lukrativt at dyppe en enkelt pomfrit og dermed sælge olien til brændstoffer.

Klimarådet er også skeptiske over for regeringens metode til at komme i mål med 2025-målet og har tidligere advaret mod at bruge biobrændstoffer som en klimaløsning.

- Vi har det lidt vanskeligt med det i Klimarådet, siger formand Peter Møllgaard.

- Den biogas, der skal fyldes ind, er en kompliceret sag, fordi den også skal bruges andre steder, hvor den måske kan bruges bedre, siger han.

S har selv talt mod biobrændstoffer

Socialdemokraterne har så sent som i 2019 selv kritiseret brugen af biobrændstoffer for at leve op til et EU-krav om en grønnere transport.

- Det havde været langt bedre tidligere at få mere elektricitet ind i transportsektoren og så videre. Det har den forrige regering så ikke gjort, lød det dengang fra daværende klimaminister Dan Jørgensen (S).

Da klimaminister Lars Aagaard (M) i dag bliver spurgt, hvorfor man satser på at bruge biobrændstoffer til at komme i mål, når eksperter har advaret mod det, lyder svaret:

- Vi arbejder med et loft over, hvor meget af de såkaldte førstegenerationsbrændsler, der må være i det, blandt andet for at skabe rum for, at markedet kan innovere om at lave bedre andengenerationsbrændsler, siger han.