Der er faktisk et par gode nyheder i den store klimarapport, som FN's klimapanel, IPCC, i dag præsenterer for verden.

Lad os starte med dem.

Den første og vigtigste er, at det stadig er muligt at holde temperaturstigningen på kloden på 1,5 grader i år 2100 og dermed undgå de værste konsekvenser af den globale opvarmning.

Og det kræver ingen nye opfindelser. Der findes allerede i dag "adskillige og effektive" måder at nedbringe udledningen af de drivhusgasser på, der har skabt problemet, siger klimapanelet.

Den anden gode nyhed er, at der også "tilstrækkelig global kapital" - altså penge nok - til at gøre det.

- Vi har de værktøjer, der skal til for at knække kurven og komme på en kurs, der kan bringe os ned på 1,5 grader. Og de er billige, siger Adrian Lema.

Han er klimachef i DMI, som har repræsenteret Danmark under arbejdet med rapporten.

Udledningerne skal toppe nu og falde drastisk

Problemet er bare, at det ikke sker.

Udledningen af drivhusgasser burde ifølge IPCC toppe nu og være faldet drastisk - vi taler her om en halvering - om bare syv år. Men udledningerne stiger fortsat, og verden bruger stadig flere penge på investeringer i sort energi end i grøn.

Og det leder så til de dårlige nyheder.

- De konsekvenser, som vi hele tiden har vidst kommer med klimaforandringer, er værre, end vi troede. Det vil sige, at konsekvenser som ekstremt vejr, tørke og fødevarer, der bliver sværere at producere, kommer ved lavere temperaturstigninger, end vi før har regnet med, siger Adrian Lema.

- Og vi er ikke på rette kurs mod at løse problemet. Vi er faktisk længere væk fra det, end vi nogensinde har været, hvis vi ser på temperatur og udledninger, siger han.

Otte års granskning af klimavidenskaben

Med offentliggørelsen i dag er det sidste punktum i den sjette hovedrapport fra FN's klimapanel sat.

Den er en sammenfatning af de konklusioner, som klimapanelet er kommet frem til gennem de seneste otte år.

Pointen er at korte de mange tusinder siders forskning ned til en kortere og mere letlæselig tekst, som verdens politikere og beslutningstagere kan tage udgangspunkt i, når de forhandler klimapolitik både nationalt og globalt.

Verdens vigtigste rapport

Rapporten er både blevet kaldt en overlevelsesguide og den vigtigste rapport i verden lige nu, fordi den næste af slagsen først kommer omkring 2030.

Til den tid skal verdens udledninger ifølge IPCC være "næsten halveret", hvis vi skal gøre os håb om at begrænse temperaturstigningen til 1,5 grader, som videnskaben anser for mest sikkert for os.

Med andre ord er der altså ikke tid til at vente syv år på nye konklusioner fra IPCC.

De politiske valg, der bliver taget nu og de kommende år, vil bestemme, hvordan "nuværende og fremtidige generationer vil opleve en varmere og anderledes verden", lyder det i rapporten.

- Det er i det her årti, vi skal knække klimakurven og reducere halvdelen af vores udledninger på verdensplan. Det er den her rapport, som politikerne skal have i inderlommen og tage frem, når de skal finde ud af, hvordan de skal gøre det, siger Adrian Lema.

Så varmt kan det blive for August

En af dem, som det har stor betydning for, hvordan politikerne handler de kommende år, er August Risager.

Han er ti måneder gammel og møver sig hen over en madras for at få fat i et stykke legetøj.

Kom så, Rambo!, lyder det fra hans far, Mikkel Risager, som har taget ham med til legegruppe i Aalborg.

Når August fylder 80 år, kan temperaturen på kloden i gennemsnit været steget enten 1,5 grader, hvis verdens ledere handler nu og får nedbragt udledningerne. Eller omkring tre grader, hvis de ikke gør.

Og det er kun et gennemsnit. I Danmark vil temperaturen komme endnu højere op, fortæller Sebastian Mernild, professor i klimaforandringer og en af de danske hovedforfattere på rapporten.

- I den nordeuropæiske region vil vi forventelig se en temperatur, der ikke bare er tre grader, men fem grader varmere, siger han og fortsætter.

- Dermed kommer der også flere ekstreme hændelser.

Klimaforandringerne bliver også mærkbare for de nuværende generationer.

Når Mikkel Risager bliver en ældre herre, kan temperaturerne ifølge IPCC allerede være oversteget de to grader, som klimaforskerne har sat som den høje smertetærskel for opvarmningen.

Men det er mest sine børn, Mikkel Risager tænker på.

- I det samme man får børn, begynder man at tænke over, hvad er det for en verden, de skal leve i. Og hvad vi kan tillade os som generation, siger han.

For lidt sne og for høje temperaturer

I dag er temperaturen på kloden i gennemsnit steget 1,1 grader.

I Danmark er den allerede steget 1,5 grader og i Arktis - hvor en stor del af verdens is findes - er den i gennemsnit steget 3,1 grader.

Varmen har allerede ført til hyppigere og mere intense vejrhændelser, slår IPCC fast.

Sidste sommer lå en tredjedel af Pakistan under vand, store skovområder i Frankrig brændte og Europas floder og søer var mange steder tørret helt ud.

I Frankrig var det så tørt, at drikkevandet slap op og måtte deles ud på flaske.

Ved indgangen til det nye år blev der målt rekordhøje temperaturer på flere hundrede målestationer i Europa. I Bilbao i Spanien kom termometeret nytårsdag op på 25,1 grader. Senere i januar blev der målt 12,6 grader i Abed på Lolland.

Skisportsteder i Europa har kigget langt efter sneen, og forskere har slået fast, at der i alt er blevet en måned mindre med sne i Alperne. Den manglende sne er en af grundene til, at Italien også lige nu er ramt af lav vandstand i Po-floden, som er en af landets vigtige livsnerver.

FN's klimapanel slår fast, at hver eneste nøk på termometeret vil resultere i "hurtigt eskalerende farer".

- Mere intense hedebølger, tungere nedbør og andre ekstreme vejrforhold øger risici for menneskers sundhed og økosystemer yderligere, skriver IPCC.

- Usikkerhed om mad og vandforsyninger forventes at stige med øget opvarmning. Når risicien kombineres med andre uønskede hændelser - som pandemier og konflikter - bliver de endnu sværere at håndtere.

Det er vildt svært at forstå

Men selv om konklusioner er helt tydelige, føles det stadig langt væk, når man i dag lever en tryg tilværelse i Danmark.

- Det er svært at forstå, hvad vi helt specifik kommer til at opleve. Det er vildt svært for os at forstå, siger Mikkel Risager

- Det er langt nemmere at sælge en krig i Ukraine, end at sælge end fortællingen om at verden er et dårligere sted om 20 år, siger han.

Stormfloder rammer de danske øer

Der er dog steder i Danmark, hvor klimaforandringerne mærkes tydeligere.

På Orø har Poul-Johan Haagerup bygget sin egen klimasikring omkring sit sommerhus.

Det hvide bindingsværkshus har udsigt over et engareal, der fører ned til Isefjorden, og på den ene side har det nu også en jordvold dækket af plastik.

Den blev lavet i alt hast, da stormen Malik ramte Danmark sidste vinter, og varslet sagde, at vandet kunne komme helt op til Poul-Johan Haagerups hus.

- Det ser satme ikke godt ud, så det er absolut en nødløsning, siger han.

Han håber på, at der med tiden kan komme en mere permanent løsning, for Poul-Johan Haagerup er godt klar over, at det ikke bliver sidste gang, han risikerer at få vand ind i huset.

Ifølge et studie fra DMI - som er en af de forskningsinstitutioner, der afleverer deres viden til IPCC - vil havet i Danmark stige med mellem 30 og 60 centimeter og stormfloder vil ramme oftere og voldsommere.

Hvor voldsomt afhænger - ligesom alle andre konsekvenser - af, hvor store mængder drivhusgasser, verden lukker ud i atmosfæren de kommende år.

Fremtiden på Orø

Lad os tage Orø som eksempel.

Hvis verden får skåret ned på drivhusgasserne, vil øen - der ligger i Isefjorden - blive ramt af omkring fire stormfloder på 20 år i perioden fra 2040 til 2070. Og i årene frem mod 2100 vil tallet være oppe på mellem fem og otte stormfloder på 20 år.

Hvis verdens økonomien derimod fortsat er baseret på fossile brændsler, ser billedet helt anderledes ud.

Så vil Orø i perioden fra 2040 til 2070 opleve fem stormfloder, og fra 2070 og frem til 2100 vil øen blive ramt af en stormflod hvert eneste år.

- Det er helt klart en kæmpestor udfordring for vores små øer i Danmark, siger Mark Payne, der er klimaforsker ved DMI.

Andre steder er tallene endnu vildere.

Ved Hals i Nordjylland vil stormfloder ramme tre til fire gange på 20 år, hvis verden får reduceret drivhusgasserne i årene fra 2040 til 2070.

Men sker det ikke, vil der komme helt op mod 53 stormfloder på 20 år.

- Man kan i hvert fald begynde at forberede sig, for vi ved fra vores beregninger, hvor store ændringerne kommer til at være i fremtiden, siger Mark Payne.

- Det vigtige at huske er, at det er noget, som vi kan påvirke. Jo mindre drivhusgas vi udleder, jo mindre bliver udfordringer ude i fremtiden, siger han.