I det schweiziske skiområde Gstaat gik man forrige uge til yderligheder for at pumpe liv i den skrantende skisæson.

En helikopter blev sat til at flyve sne fra depoter ind over bjerget for at holde pister åbne.

Problemet med snemangel har været tydeligt overalt i Alperne. Det er væltet ud med billeder af hvide striber kunst-sne, der slanger sig gennem grønne og brune bjerglandskaber og beretninger om skiturister, der er endt med en bytur i Venedig eller i Salzburgs spabade i stedet for at suse ned ad bakkerne.

I Frankrig og Tyskland er World Cup-konkurrencer blevet aflyst.

En måned med sne er forsvundet

De seneste dage er sneen begyndt af falde, og skisportsteder har kunnet ånde lettet op.

I hvert fald for i år.

For videnskaben viser meget tydeligt, hvordan klimaforandringer allerede har forandret Alperne. Tag for eksempel et spritnyt studie publiceret i det videnskabelige magasin Nature.

Det viser, at bjergkæden i dag har 36 færre dage med sne sammenlignet med perioden, før vi begyndte at lukke CO2 i store mængder omkring år 1900. Før det havde snedækket selvfølgelig varieret fra år til år, men samlet set været stabilt i 500 år.

- Det er ikke særlig overraskende. Sneen kommer senere og er væk hurtigere, siger Eigil Kaas, professor og klimaforsker ved DMI, om det nye studie.

- Det er endnu en måde at se på, at vi har global opvarmning, siger han.

Der er masser af andre måder at observere klimaforandringerne i det største europæiske bjergområde på. For eksempel er temperaturen i Alperne i gennemsnit steget to grader, hvilket er næsten dobbelt så meget som den gennemsnitlige opvarmning globalt set.

Snegrænsen er rykket 300-400 meter op, og i sommer målte blandt andet Schweiz rekordafsmeltning fra landets gletsjere.

Den manglende sne denne sæson hænger sammen med de rekordhøje temperaturer, der blev målt omkring nytår over store dele af Europa fra Lolland (12,6 grader) til tyske Dresden (17,6 grader) og til Bilbao (24,4 grader).

Alle data - fra temperaturstigninger, til gletsjerafsmeltning og snemangel - flugter med konklusionerne fra FN's Klimapanel, IPCC.

Selv kunstsne kan blive svært

Ser man frem i tiden, ser det ikke lysere ud for skiturismen i Alperne. Især i de lavtliggende områder, som i dag allerede er afhængige af kunstsne.

Et nyt studie fra Basel Universitet har kigget på mulighederne for at lave kunstig sne i fremtiden, og det ser også i tiltagende grad svært ud i hvert fald i dele af sæsonen, fordi temperaturerne forventes at stige yderligere.

- Der er en fysisk grænse, hvor det ikke længere vil være muligt at lave kunstig sne, siger Erika Hiltbrunner, der er en af forskerne bag studiet, til det tyske magasin Spiegel.

- Snekanonerne kaster koldt vand op i luften, og dråberne køles af og danner iskorn, der næsten ligner sne. Men det skal selvfølgelig være koldt nok til at danne isen, siger hun.

Derudover påpeger studiet, at det kræver meget store mængder vand at lave kunstsne, og der vil i fremtiden blive større kamp om vandressourcerne fra Alperne, som også bliver brugt til at producere strøm og til vanding i landbruget.

For sneen fra Alperne har ikke kun betydning for skiturismen. En lang række arter er afhængige af sneen, som ifølge studiet i Nature sammen med gletsjerne også gør Alperne til "den vigtigste vandforsynende bjergkæde i Europa".

Det var præcis manglen på sne sidste vinter, kombineret med en ekstrem tør og varm sommer, der skabte tørkeproblemer over store dele af Europa i sommer.

Dengang tørrede floder ud, flere steder måtte man rationere drikkevandet og i det sydlige Frankrig endda dele vand ud til indbyggere. Tørken kostede landbruget en stor del af høsten og mange milliarder i tabte indtægter.

Den "hidtil usete" reduktion i antallet af dage med sne i Alperne bør få offentligheden til at reagere, lyder det fra forskerne bag studiet i Nature:

- Resultaterne understreger det presserende behov for at udvikle nye strategier for at tilpasse de mest udsatte sektorer i regionen.