Antallet af truede tigre i Nepal er steget gevaldigt siden 2009 - og det er godt nyt.

En netop offentliggjort opgørelse over bestanden viser, at der nu er 235 tigre i landet.

Det lyder måske ikke af meget, men det er næsten en fordobling siden 2009.

- Tigeren er et ikonisk dyr, som det ville være tragisk at miste. Derfor er det også fantastisk, at der er kommet hele 114 flere tigre i Nepal siden 2009, siger Bo Øksnebjerg, der er generalsekretær i WWF Verdensnaturfonden, i en pressemeddelelse.

Men også andre truede dyrearter har inden for de sidste år oplevet en markant stigning i bestanden.

1. Indisk næsehorn

Indiske næsehorn, der også kaldes pansernæsehorn, var helt nede på 20 individer for 100 år siden.

Men i 2015 havde man fået vendt skuden, og der var over 3557 individer i Nepal og Indien.

Men der er også blevet gjort en stor indsats i Indien og Nepal for at få gode resultater.

- På trods af høj befolkningstæthed og stor vækst i befolkningstallet, har de været i stand til at beskytte en så krævende art som næsehornet. Det viser os, at det er muligt, selvom der er mange mennesker i verden, og vi bare bliver flere og flere - men det kræver, at det prioriteres politisk, siger Thor Hjarsen, der er seniorbiolog hos WWF Verdensnaturfonden.

Det kræver politisk vilje, når truede dyr skal beskyttes. Og det har der været i Indien og Nepal.

- De har effektive nationalparker, hvor man har udviklet alternative indkomster gennem turisme, både fra andre lande og fra Indien, hvor turister kan se bestanden, siger Thor Hjarsen.

Men det indiske næsehorn har også været heldigere end andre næsehorn i verden.

- Næsehorn har ikke været lige så udsat for krybskytteri i Indien og Nepal, fordi man har mere kontrol. Parkerne er også mindre, så de er nemmere at overskue end mange steder i Afrika, siger han.

Thor Hjarsen forklarer, at selvom der har været en positiv udvikling i bestanden, så er fremtiden dog fortsat usikker. Store dele af den vilde bestand lever i en nationalpark, og hvis bestanden skal vokse, er det nødvendigt at sikre flere levesteder.

2. Bjerggorilla

Bjerggorillaen har også gjort et comeback.

Arten lever i to forskellige bjergområder, der strækker sig over DR Congo, Rwanda og Uganda. Og her er bestanden steget i årene 2010-2018.

Arten anses stadig som kritisk truet, men i 2018 var der 1004 individer. I 2010 var der 786 individer.

Også her skyldes stigningen nye tiltag.

- Stigningen skyldes primært bedre beskyttelse der, hvor bjerggorillaerne lever naturligt. Det er i form af bekæmpelse af krybskytteri, fjernelse af fælder og flere vagter, der passer på dem i deres naturlige omgivelser, siger Thor Hjarsen.

3. Kæmpepanda

Kæmpepandaen i Kina har fået hjælp til at formere sig, og det har båret frugt.

- Nogle arter er gået frem af forskellige grunde. Det dyr, der nærmest er vores ikon på, at vi skal beskytte og hjælpe de truede dyr, er kæmpepandaen i Kina. En opgørelse fra 2014 viste, at den er oppe på lige over 1800 individer i naturen, og det er en stigning på omkring 17 procent siden 2003, siger Thor Hjarsen.

Stigningen skyldes blandt andet lidt hjælp i soveværelset, så de dovne pandaer kan få unger.

- Det er især et meget intensivt avlsprogram i Kina, der har hjulpet. Uden indblanding var stigningen ikke blevet så stor, siger han.

Hvirveldyr i frit fald

Det er desværre slet ikke i nærheden af alle verdens truede dyr, der får øget bestanden.

Så selvom de tre dyrearter er positive historier, så er situationen kritisk for verdens dyrebestand.

- Den seneste Living Planet Index fra 2016 viste, at hvis vi kigger på alle hvirveldyr, så står det slemt til, siger Thor Hjarsen.

Hvirveldyr er mange forskellige arter: Det dækker blandt andet over fugle, padder og pattedyr.

Og her er bestanden mellem 1970-2002 faldet foruroligende meget.

- På cirka fyrre år gik mængden af vilde hvirveldyr tilbage med mere end en halvering. Hvis den tendens fortsætter, så regner vi med at tilbagegangen er på hele 67 procent fra 1920 til 2020, siger Thor Hjarsen.

Det er især på grund af menneskets fødevareproduktion, at dyrene kommer under et hårdt pres.

- Bestandene falder på grund af mindre leveområder. Det er særligt vores produktion af fødevare, der tager store områder fra dyrene, afslutter Thor Hjarsen.