Udleder næsten lige så meget CO2 som det samlede Danmark: Danske Bank lægger sorte klimatal frem

Banken lover at halvere CO2-aftryk, efter kritik af sorte investeringer og "greenwashing".

Det er lidt en øjenåbner, lyder det fra Danske Bank. (Foto: © Andrew Kelly, Ritzau Scanpix)

Begrebet "sorte penge" kan måske gå hen og få en ny betydning.

Danske Bank har så mange lån og investeringer i olieselskaber og andre koncerner med store CO2-udslip, at bankens klimaaftryk er lige så stort som hele det danske samfund.

Det fremgår af en ny rapport, som Danske Bank selv har udarbejdet.

Ifølge rapporten svarer bankens lån og investeringer til, at Danske Bank er ansvarlig for udslip af 41 millioner ton CO2. Det er næsten samme omfang som hele det danske samfunds udledninger. Det danske klimaregnskab inklusiv blandt andet landbruget, industrien og alle danske husholdninger udleder årlig 45 millioner ton CO2.

- Det er lidt en øjenåbner, siger Kristin Parello-Plesner, der er chef for bæredygtighed i Danske bank.

- Det klimaaftryk viser netop, at vi er en stor aktør i den nordiske økonomi, understreger hun.

Langt hovedparten af udslippet er ikke direkte fra bankens filialer eller hovedkontor. Stort set hele klimaaftrykket kommer fra de selskaber, som Danske Bank har lånt penge og investeret i, der i mange tilfælde har store CO2-udslip.

Og det er Danske Banks andel i de selskaber - og dermed bankens andel i deres udslip - som kan Danske Bank nu har kortlagt og opsat mål for at nedbringe.

Det er samtidig udledninger, der ikke fremgår af det danske klimaregnskab, fordi det især er internationale selskaber som olieselskaberne Shell, Chevron og Equinor.

'Meget, meget ambitiøst'

I rapporten fremlægger Danske Bank en plan for at nedbringe udslippet.

- Vi vil halvere de 41 millioner ton CO2 frem mod 2030. Og det er en meget, meget ambitiøs målsætning, understreger Kristin Parello-Plesner.

Nu vil banken gå i dialog med kunderne, der har lånt penge i Danske Bank, og rådgive dem om mulighederne i at nedbringe deres udledninger af klimaskadelige drivhusgasser.

- Gudskelov kan se vi, at der er mange både store og små kunder, der er lige så ambitiøse. Mange har mål og vil den her "net zero" økonomi, siger hun, med henvisning til målet om at blive CO2-neutral inden 2050.

Kristin Parello-Plesner, chef for bæredygtighed i Danske Bank (© DR)

Samtidig vil Danske Bank presse de selskaber, som Danske Bank investerer i, så de nedbringer deres udslip.

Hvad vil I gøre, hvis de virksomheder, I har lån og investeringer i, ikke lever op til Paris aftalen og ikke nedbringer deres CO2 udslip?

- Konkret tager vi dialogen og stiller nogle konkrete krav, gerne sammen med andre ligesindede investorer. Og så vil vi følge op på, at man også i de her selskaber har en fornuftig tilgang til at bidrage til Parisaftalens mål.

- Og så er det klart, at hvis vi kan se, at der ikke er nogen mulighed for reel omstilling eller nogen lydhørhed på den lange bane, så er vi også parat til at trække os, siger Kristin Parello-Plesner.

Kritik af 'greenwashing'

Rapporten udommmer ti dage efter, Danske Bank blev kritiseret for "greenwashing" og for at modarbejde Parisaftalens klimamål.

På sin hjemmeside reklamerer Danske Bank med, at de vil "integrere bæredygtighed i alt, hvad vi gør".

Men DR har dokumenteret, at Danmarks største bank har 8,4 milliarder kroner investeret i olieselskaber, der fortsætter med at lede efter nye oliekilder. Og at Danske Bank i flere tilfælde har stemt imod klimaforslag på generalforsamlingerne i de olieselskaber, hvor de har investeret flest penge i.

I Equinor stemte Danske Bank imod en række klimaforslag på selskabets generalforsamling. Et af forslagene vil skærpe Equinors klimamål, så de fremover omfatter alle udledninger fra selskabet, og ikke kun en mindre del. Som det er påkrævet ifølge Parisaftalen.

Kan I blive ved med at stemme for klimamål i de her virksomheder, hvis de ikke indeholder alle virksomhedens udledninger?

- Jeg tror, den større effekt er at tage den her dialog. Og bede virksomhederne udvikle det her område. Som jeg ved, er det noget, man ser på i de her selskaber, også fordi hele feltet bevæger sig ind i den her retning.

Danske Banks største investering på området er 1,6 milliarder kroner i netop Equinor. Det norske selskab står blandt andet bag planer om at etablere kontroversielle olieboringer i Wisting-feltet. Det står til at blive verdens nordligste olieboring og ligger i Arktis.

Hvis Equinor gennemfører den her endelig investering i Wisting, vil I så frasælge jeres aktier?

- Vi vil bruge vores aktive ejerskab og tage en dialog om, at vi ikke mener, det lever op til Parisaftalen. Så der vil vi presse hårdt på i den anden retning. Og det er præcis det, vi kan, når vi er investeret i en selskab. Hvis vi trækker os ud af selskabet, kan vi ikke trække dem i nogen som helst retning.

Men er der ikke en grænse, for hvor meget I vil snakke? Hvis Equinor gennemfører det her Wisting-projekt, kan I så fortsætte med at investere i dem?

- Der er selvfølgelig en grænse. Og hvis vi oplever, at der slet ikke er en lydhørhed, over for de krav, vi stiller, så vil der også være et tidspunkt, hvor vores tålmodighed er brugt op, afslutter Danske Banks chef for bæredygtighed.