I 1970'erne skrev musikeren Povl Kjøller en sang om, at hans barndoms hvide og frostklare vintre så ud til at være forsvundet.
Omkvædet i 'Vintersangen', som den hedder, lyder sådan her:
- Ka' det aldrig blive vinter. Så'n med frost og med sne. Dengang da jeg var mindre, da var der snevejr til. Nu har vi bare tåge og regnvejr, sjap og slud. Hvis bare det blev snevejr, så så det meget pænere ud.
Det er ikke til at sige, om Povl Kjøller var klar over, hvad vi stod overfor.
Men sangen er blevet mere og mere aktuel i de årtier, der er gået, siden den blev skrevet.
For de menneskeskabte klimaforandringer har gjort sne og frost mere sjældent i Danmark.
Det viser tal fra DMI.
- Vi har væsentligt mindre sne, der falder, og vi har væsentligt mindre sne, som bliver liggende på jorden, når den endelig falder, siger Adrian Lema, der er klimachef i DMI.
Kom med tilbage til de gode, gamle og kolde vinterdage i billederne fra DR's arkiv her:
Der bliver færre og færre dage med sne
DMI har i 65 år opgjort, hvor mange dage i løbet af vinteren hele eller dele af Danmark har været dækket af sne.
Og selv om vi netop den her december har fået en del sne, så er der altså blevet godt en tredjedel færre snedage siden 1980'erne.
For at være helt præcis var der i perioden fra tresserne til halvfemserne i gennemsnit 27,1 dage med sne om vinteren, mens det i den næste 30-årige periode var faldet til 18,6 snedage.
Zoomer vi ind på de seneste år, har alle vintrene siden 2014 endda haft endnu færre snedage end det.
Vinteren er blevet markant varmere
De snefattige vintre skyldes især, at temperaturen i vintermånederne er steget gennem de sidste 150 år - altså siden dengang, vi for alvor begyndte at bruge den kul, olie og gas, som er årsag til de menneskeskabte klimaforandringer.
- En af de måder, vi allerlettest kan mærke klimaforandringerne på, er om vinteren, siger Adrian Lema.
Da man i sidste halvdel af 1800-tallet begyndte at måle temperaturen systematisk, lå vinterens gennemsnitstemperatur i Danmark på nul grader.
Nu er er den oppe på to grader.
- Det betyder, at vi er kommet længere væk fra frysepunktet, konstaterer Adrian Lema.
De to grader er højere end den generelle temperaturstigning i Danmark, som lige nu er på 1,5 grader.
Udslippet af drivhusgasser har samlet set skruet temperaturen på kloden 1,1 grader op, men temperaturstigningen i Danmark ligger altså over det. I særlig grad om vinteren.
Sådan bliver det i fremtiden
De stigende temperaturer betyder selvfølgelig ikke kun mindre sne.
Antallet af frostdøgn er også faldet betragteligt. I slutningen af 1800-tallet var der 62 frostdøgn i løbet af en vinter. Det er faldet til 43.
Derudover viser temperaturstigningen sig også ved, at de fem varmeste vintre siden 1874 alle har fundet sted siden 1988.
Og de varmere vintre vil blive endnu tydeligere i fremtiden, viser DMI's fremskrivninger.
- Det betyder ikke, at vi ikke kan få en rigtig kold vinter i ny og næ, men det vil altså være meget sjældnere, at vi vil se dem, forklarer Adrian Lema.
Ser man på, hvor ofte der falder nok sne til, at det lægger sig på jorden, var der i starten af dette århundrede omkring tre dage årligt med de rette betingelser.
I 2100 vil der i gennemsnit kun være lidt over én dag hvert år med betingelser for snedække.
- Det er selvfølgelig ærgerligt at skulle aflyse sneen, og det kan vi heller ikke helt. Der vil komme udsving, og der vil stadigvæk komme sne fremover, siger Adrian Lema.
- Jeg må bare sige, at tendensen er, at der kommer mindre og mindre af det, siger han.
Til gengæld får vi mere regn
Desværre betyder de mildere vintre ikke, at der kommer mindre nedbør.
Tværtimod. Det vil bare falde som regn.
Chancerne for at få en våd jul fremfor en hvid jul bliver altså endnu større end i dag.
- Der er hvid jul cirka hvert 13. år, så som barn i Danmark vil du i dag opleve cirka én hvid jul, fortæller Adrian Lema.
- Når vi så kigger på klimaforandringerne og kan se, at der formentlig kommer 56 procent mindre af den sne, som bliver liggende, så er chancerne for en hvid jul meget, meget små fremover, siger han.